Parisa Tay: Miss med et godt hjerte

Deltager som det danske bidrag til Miss Internatioanl 2018 i Asien fra på fredag

Se Paria Tay give den fuld skrald som model.

Fra på fredag og en uge frem finder konkurrencen 'Mrs. International 2018' sted i hhv. Malaysia og Indonesien.

På catwalken vil man også finde et dansk bidrag – nemlig Parisa Tay, der har et særligt formål med at stille sine yndigheder til skue for bedømmerne.

– Jeg vil gerne vise med mit eksempel, at fordi man måske ser godt ud – ja, måske ligefrem kan kalde sig international skønheds-dronning, hvis jeg vinder – så indeholder jeg også nogle værdier, som jeg synes, vi er ved at miste i denne tid, og som jeg håber at kunne inspirere børn, kvinder og folk med lavt selvværd med, siger Parisa Tay.

Parisa i luftig nederdel. Privatfoto Danske kendte - 17. okt. 2017 - kl. 21:49 Parisa Tay på catwalken for Danmark

Parisa Tay deltog i 'Look of the Year'-konkurrencen i Italien sidste år. Privatfoto
Parisa Tay deltog i 'Look of the Year'-konkurrencen i Italien sidste år. Privatfoto
 

Hun har persiske rødder, ikke ’iranske’, som hun siger, og arbejder til dagligt som biokemiker.

Men af og til gør hun også brug af sit gode udseende på catwalken, som da hun for et års tid siden var den danske deltager ved den internationale ’Look of the Year’-konkurrence i Italien.

Hjælp hinanden
’Mrs. International’-konkurrencen sætter fokus på kvinder fra 21 år, der kombinerer ’indre og ydre’ skønheds-værdier – og Parisa Tay lever bestemt op til begge kriterier.

Hun ser knaldhamrende godt ud, og så har hun hjertet på det rette sted.

Det viser hun bl.a. ved at arbejde frivilligt for Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors, hvor igennem hun kommer i kontakt med mange udsatte danskere, både børn og voksne.

– Vi er alle mennesker, og vi skal alle bidrage til at give hinanden håb – istedet for at tage det fra hinanden, lyder hendes budskab.

Se også: Asschenfeldt og Parisa Tay prøver igen

Elegance på catwalken. Foto: Frank Martin
Elegance på catwalken. Foto: Frank Martin
 

Hollywood-elegance
– Jeg ser sjældent – om nogensinde – nogen tilbyde at hjælpe en ældre dame med indkøbsposerne, eller rejse sig i bussen og tilbyde sin plads til en anden. Det gør jeg, siger hun som eksempel på, hvordan man kan hjælpe, også i det små.

Konkurrencen i Asien byder både på optræden i bikini og i selskabskjoler, og Parisa Tay er absolut mest til det sidste. Den klassiske og elegante Hollywood-stil er lige hende.

Privatfoto
Privatfoto
 

Privat var hun tidligere kæreste med rigmanden Peter Asschenfeldt, men det er i øvrigt ikke noget, hun ønsker at tale om.

– Det her handler om mig, fastslår hun på vej til Singapore.

Se også: Se rigmandens frække gave fra kæresten

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere