Parterapeut: Alexandras forklaring er menneskelig

Terapeuten Kasper Larsen mener, at Alexandra har taklet sin skilsmisse meget korrekt og naturligt

Her ses Alexandra sammen med sin ægtemand Martin Jørgensen sidste år. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Her ses Alexandra sammen med sin ægtemand Martin Jørgensen sidste år. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Parterapeut Kasper Larsen mener, at den 51-årige grevinde Alexandra har givet en både naturlig og menneskelig forklaring på, hvorfor hun vil skilles fra sin 14 år yngre ægtemand, den 37-årige Martin Jørgensen, når hun meddeler at de ikke længere har fælles værdier og grundsyn på parforholdet og dets fremtid.

Grevinde Alexandra og Martin Jørgensen går fra hinanden efter otte års ægteskab. (Foto: Jonas Olufson) Kongelige - 8. sep. 2015 - kl. 17:54 Grevinde Alexandra: Derfor skal vi skilles

- Når Alexandra peger på, at hun og Martin ikke længere har de samme værdier, peger hun på noget centralt og vigtigt.

- Jeg kan selvfølgelig ikke sige, hvilke værdier, der adskiller dem. Men det er helt klart, at når man er 30, 40 eller 50 år er man forskellige steder i livet med forskellige værdier og mål. Hvis den ene f.eks. går meget i byen, og den anden mere er et familiemenneske, kan det blive et problem, hvis man ikke formår at finde en løsning eller at skabe en balance, der er tålelig for begge parter, siger parterapeut Kasper Larsen og tilføjer:

Kerneværdier er vigtige
- Her i livet er det vigtigt, at ens kerneværdier bliver tilfredsstillet i en eller anden grad og at de er forenelige med parholdet. Og hvis de ikke gør det, har man et seriøst problem. Og i og med, at Alexandra netop bruger deres forskellige værdier som årsag til bruddet, kommer hun med en meget naturlig og menneskelig forklaring.

Se også: Alex får stadig apanage

- Er parforhold, hvor den ene part er betydeligt yngre end den anden, mere skrøbelige end parforhold, hvor man er mere jævnaldrende?

- Alder er som udgangspunkt ikke et problem. Men der kan både være nogle fysiologiske, mentale, psykologiske og sociale forskelle, som kan give udfordringer, hvis aldersforskellen er rigtig stor. Men ellers handler det primært om ens livsstil, værdisæt, overbevisninger og det fælles grundsyn på parforholdet. 

- Hvad betyder det, at det er manden, der er den yngste. Normalt er det jo kvinden, der er den yngste?

- I dag er det blevet mere moderne med aldersmæssigt blandede parforhold. Så det er slet ikke så usædvanligt. Men det er svært at sige, om det har nogen afgørende betydning, at manden er yngre end kvinden.

Se også: Alexandras skilsmisse: 'Et stort tab for prinserne'

Tal med børnene
Parterapeut Kasper Larsen er også enig i, at Alexandra løbende har fortalt sine børn diverse detaljer, så det ikke kom helt bag på dem, da hun endeligt brød med Martin Jørgensen.

- I forhold til familien og børnene er det godt, at man hele tiden holder hinanden opdateret med på, hvor man er. Børnene mærker alligevel, meget af det der sker. Det er vigtigt at være kortfattet og sandfærdig og kun sige det mest nødvendige, siger Kasper Larsen.

Se også: Alexandra skal skilles: Martin får ikke en rød reje

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen