Partyklar Zangenberg: Alle elsker en god fest

Regnen stopper ikke den kønne blondine, der er klar til at danse på Roskilde Festival

'Jeg elsker festival'. Foto: Stine Tidsvilde
'Jeg elsker festival'. Foto: Stine Tidsvilde

Den kønne skuespillerinde Julie Zangenberg er klar til at indtage årets Roskilde Festival.

Det fortalte hun, da Ekstra Bladet mødte hende – iført høje hæle og pæn i tøjet – ved et Røde Kors-arrangement, hvor hun blev annonceret som nyt ’Klub 10’-medlem, hvilket betyder, at hun det kommende år skal samle penge ind til velgørende formål.

Se også: Line Baun frygter ikke smatten

Men først skal der festes i smatten.

- Jeg elsker festival. Jeg har været her én gang før, og jeg har også været på Skanderborg et par gange. Lige nu har jeg de høje hæle på, men jeg lover, at jeg også ryger i gummistøvlerne og elsker det. For mig er regn ikke noget problem, siger Julie Zangenberg.

'Alle elsker en god fest'. Foto: Stine Tidsvilde
'Alle elsker en god fest'. Foto: Stine Tidsvilde
 

Kort forinden havde hun fortalt, at hun har ’noget tv og noget film’ på vej. Men som det er tradition for skuespillere, måtte hun ikke fortælle noget om det. Derfor vendte samtalen hurtigt tilbage til Roskilde Festival.

- Jeg synes, der er noget rigtig, rigtig smukt i, at man kan stå en masse mennesker sammen og alle have en fest sammen og nyde den gode musik. Det er jo noget af det, som kunst kan, og det, synes jeg, er fantastisk at være en del af.

- Alle elsker jo en god fest, og det er, hvad en festival er. Og så kan jeg også godt lide, at der er begyndt at komme en masse gode foodtricks, tilføjer hun.

Se også: Delte hjerteskærende billede: Sådan har Ibi Makienok det i dag

Julie Zangenberg understreger dog, at hun ikke har planer om at sove ude i smatten med resten af festivalgængerne.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere