Peter Mygind: Jeg må ringe 112 et par gange om året

Fem år efter han sank livløs om, kan skuespilleren fortsat opleve så voldsomme angstanfald, at han må en tur på hospitalet

Peter Mygind fortæller, den angst, der ’en følgesygdom’ af hans tidligere blodpropper kan være så voldsom, at han bliver nødt til at ringe efter en ambulance. Foto: Linda Johansen
Peter Mygind fortæller, den angst, der ’en følgesygdom’ af hans tidligere blodpropper kan være så voldsom, at han bliver nødt til at ringe efter en ambulance. Foto: Linda Johansen

56-årige Peter Mygind har fortalt åbent og tit om den februardag i 2015, hvor han faldt livløs om uden for døren til akutafdelingen på Gentofte Hospital. Og om ’følgesygdommen’ – den voldsomme angst, der fulgte i kølvandet, skønt han hurtigt var fysisk på benene igen.

Nu fortæller han endnu en gang. I en en lille film på SundhedsTV – og til Ekstra Bladet.

Se også: DR-kendis deler stor nyhed: - Det er overvældende

En psykolog har hjulpet ham og lært skuespilleren forskellige teknikker, der hjælper, når angsten, oftest helt uventet, banker på. Det hjælper – som regel. Med tiden er anfaldene færre, og han kan som regel tackle dem selv.

Men nu afslører han, at han fortsat kan blive så voldsomt ramt af panikangst og frygten for igen at være blevet ramt af en blodprop, at han et par gange om året må ringe efter ambulancen og blive kørt akut på hospitalet til tjek for, om en ny blodprop skulle have ramt. Det har dog ikke været tilfældet, fortæller han til Ekstra Bladet og uddyber:

Peter Mygind og hustruen, Lise Mühlhausen, der er en uvurderlig støtte. Foto: Anthon Unger
Peter Mygind og hustruen, Lise Mühlhausen, der er en uvurderlig støtte. Foto: Anthon Unger

Lise er min sygeplejerske
– Angsten er en tilbagevendende ’ven’. Heldigvis har jeg nogle redskaber til at tackle den. Jeg bruger blandt andet tankefeltterapi, hvor jeg banker et bestemt sted på fingeren. Det hjælper helt fantastisk. Og så har jeg min søde kone, Lise, der passer godt på mig. Hun er min læge, sygeplejerske, min elskede og meget mere. Det sker, at angsten dukker op om natten. Så hjælper hun mig med at kontrollere blodtrykket, og som regel er det ikke så højt, som jeg havde forestillet mig. Så har vi en rutine, hvor hun lægger sin hånd på mit mave og mit hjerte. Det gør mig rolig. Og så er det en fast procedure, at hun spørger: ’Er du urolig’. Svarer jeg ’ja’, ringer vi 112, men det er altså sjældent nødvendigt.

Se også: - Jeg kan godt lide at spille et dumt svin

Inden Peter Mygind segnede om foran hospitalet den februardag, havde han tidligere haft to blodpropper i benene. Lægerne mente ikke, det var sandsynligt, at han ville opleve flere.

– Jeg er jo hverken gammel eller overvægtig. Det eneste, lægerne kan sige, er, at mit blod er tykt.

Men den dag, efter at en forbipasserende læge havde genoplivet ham på parkeringspladsen foran hospitalet, fandt lægerne omkring 200 små blodpropper i hans lunger.

I dag tager han blodfortyndende medicin hver dag.

Mit liv er for dejlig til at dø
– Jeg har jo faktisk været død, konstaterer han og tilføjer, at han egentlig ikke som sådan er bange for at dø.

– Så det er ikke egentlig dødsangst, du oplever?

– Hm, jeg tænker: ’nu er den der igen’, og jeg har jo bare ikke lyst til at dø lige nu. Det er mit liv for dejligt til. Jeg har lige fået endnu et barnebarn, min svigermor er flyttet ind i vores store hus, og jeg kan fortsat bevæge mig som jeg vil – komme ud at røre mig og få pulsen op. Jeg vil ikke bare sidde stille og glo, siger Mygind, der i dag er ambassadør for Hjerteforeningen.

Peter Mygind i rollen som detektiven Dan Sommerdahl i TV2-serien ’Sommerdahl’, der havde premiere tidligere i år. Han håber, optagelserne til sæson to kommer i gang i løbet af sommeren. Foto: MIKE KOLLÖFFEL/TV 2
Peter Mygind i rollen som detektiven Dan Sommerdahl i TV2-serien ’Sommerdahl’, der havde premiere tidligere i år. Han håber, optagelserne til sæson to kommer i gang i løbet af sommeren. Foto: MIKE KOLLÖFFEL/TV 2

Se også: Mygind i stor sorg: Far indlagt med alvorlig sygdom

Tal om det for pokker
– Når jeg holder foredrag eller på anden vis fortæller om min angst, er min opfordring altid ’tal om det’. Og jeg får stor respons. Jeg vil jo gerne inspirere andre til at tackle situationen og forsøge at gøre livet bedre, siger han og tilføjer, at det ikke mindst i disse coronatider også er vigtigt at tale om den angst, man kan opleve.