Peter Mygind jubler over megarolle

Skuespilleren er kommet i fornemt selskab i julefilmen 'Last Christmas', der har premiere senere på året

Peter Mygind kan snart opleves i en stort anlagt julefilm - tag et smugkig her. Trailer: Universal Pictures

Den danske skuespiller kan til november opleves i en stort anlagt, international julefilm, der deler titel med Wham!s megahit fra 1986.

Filmen har en stjernespækket rolleliste, der tæller Oscar-vinderen Emma Thompson - kendt fra blandt andet 'Love, Actually' og Emilia Clarke, der er blevet megastjerne efter sin hovedrolle som dragemoderen Daenerys Targaryen i HBO's fantasy-serie 'Game of Thrones'.

Og Peter Mygind lægger da heller ikke skjul på, at han er glad for at prøve kræfter med en topproduktion.

'Jeg er så stolt af at være en del af denne vidunderlige historie', skriver han på Instagram.

Aflyste ferie
Hvordan det gik til, at Mygind pludselig kom til at spille sammen med en vaskeægte verdensstjerne, har han tidligere fortalt til Billed-Bladet.

- De ledte efter en dan­sker, og så blev jeg kon­taktet af min manager, imens jeg filmede en tv-serie i Hamborg. Så bød jeg ind, og fire dage efter stod jeg i London. Jeg måtte lige give afkald på en ferie med min kone, men man siger ikke nej til Emma Thompson – og det sagde min kone også, forklarer Peter Mygind.

Den romantiske julefilm forventes at få dansk biografpremiere i begyndelsen af november.

Instruktør Paul Feig har tidligere afsløret at filmen, der er kraftigt inspireret af Wham!-megahittet, også indeholder George Michael-sange, der aldrig tidligere har været udgivet.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere