Peter og Amalie afslører: Ja, vi ses igen

- Der vil altid være noget mellem os, siger Amalie Szigethy

- Det slår gnister, når vi ses, siger Amalie Szigethy. Foto: Mogens Flindt
- Det slår gnister, når vi ses, siger Amalie Szigethy. Foto: Mogens Flindt

Det sidste punktum i kærlighedsføljetonen om Peter og Amalie er ikke sat endnu - åbenbart.

Det afslører den spritnye trailer for TV3-programmet 'Forsidefruer', som Amalie endnu en gang er med i. Her ses en hurtig optagelse, hvor de to tidligere kærester - og ærkefjender - kysser hinanden. Og direkte i spyttet som de øvrige forsidefruer er, så vil de morgenen derpå vide, om Amalie og Peter har bollet!

Se traileren her.

 

Om de faktisk har det, vil Amalie Szigethy ikke fortælle.

- Men der vil altid være noget mellem Peter og mig. Det slår gnister, når vi ses. Specielt når der er alkohol indblandet, siger hun med et hemmelighedsfuldt fnis.

Peter og Amalie på vej til endnu en omgang i den meget omtalte voldssag. (Foto: Mogens Flindt) Danske kendte - 13. mar. 2012 - kl. 11:08 Peter: - Amalie bliver meget vild, når hun bliver fuld

Ifølge Amalie er status mellem hende og Peter, at de bare er venner.

- Men han er en stor del af mit liv, og jeg synes, at det er helt fantastisk, at vi har kunnet bevare vores gode venskab, siger hun til Ekstra Bladet.

- Er I det, man kan kalde venner med fordele?

- Ha ha...det ved jeg ikke, om man kan sige, at vi er. Vi er i hvert fald ikke kærester. Vi ses ikke hver dag. Det gør vi altså ikke, siger 26-årige Amalie.

Gammel kærlighed ruster ikke. Peter var klar til at ønske Amalie tillykke, da hun fyldte 21 år. Foto: Kenneth Meyer
Gammel kærlighed ruster ikke. Peter var klar til at ønske Amalie tillykke, da hun fyldte 21 år. Foto: Kenneth Meyer

Nogenlunde samme definition af deres forhold har Peter, der for første gang mødte Amalie, da de i 2010 medvirkede i 'Paradise Hotel' i programmets sjette og nok meste legendariske sæson.

Amalie gider ikke tænke mere på Peter og deres ødelagte forhold. (Foto: Kenneth Meyer) Danske kendte - 2. jun. 2011 - kl. 21:14 Amalie: Peter er ude af mit liv

- Vi har set hinanden nogle gange den seneste tid....eller mange gange faktisk. Vi er supergode venner og det er dejligt, siger Peter Birch, der i dag driver sit låsefirma.

- Er I mere end venner. Måske venner med fordele?

- Ha ha.....vi er ikke kærester. Vi tager det stille og roligt. Amalies datter er der også, og Josephine ligger jo i ske med sin mor og sover hver nat, griner Peter.

Se også: Amalie vil have slettet Ulvens spor

- Kan du forestille dig, at I bliver kærester igen?

- Det ved jeg ikke, siger Peter, der heller ikke vil ud med, hvad der skete den nat efter kysset blev fanget på kamera.

- Jeg kan bare sige, at Janni Ree også var på værelset, så der var da et fornuftigt menneske til stede, griner han.

Se også: TV3 løfter sløret: Her er den nye deltager i populært tv-program

Ud over Amalie og Janni Ree er Sarah Louise Christiansen, Tina Lund, Gunnvør Dalsgaard og Jackie Navarro med i anden sæson af 'Forsidefruer'. Der er premiere på anden sæson torsdag den  14. september.

Jacki Navarro er ny pige i klassen. I første sæson bestod castet af fem fruer - nu er de seks. Foto: TV3
Jacki Navarro er ny pige i klassen. I første sæson bestod castet af fem fruer - nu er de seks. Foto: TV3

Amalie og Peters skandaleramte forhold

Efteråret 2009: Peter og Amalie møder hinanden under optagelserne til sjette sæson af 'Paradise Hotel' og bliver kærester på hotellet

 

Forår 2010: Parret fortsætter kæresteriet i Danmark – trods Ulvens utroskab – men det varer ikke længe, før det går galt igen

Maj 2010: Amalie får sit eget tv-program 'Amalies verden' på TV3, udgiver en single og kaster angiveligt sin kærlighed på andre kendisser som Frederik Fetterlein og Pelle Hvenegaard

Juli 2010: Amalie og Peter beslutter sig for at finde sammen igen under en ferie i Sunny Beach og flytter sammen kort efter

 

Marts 2011: Det forelskede par bliver gift i Mexico omgivet af familie og rullende kameraer. 40 dage senere er det slut, fordi Amalie har sagt ja til et tv-program uden Ulven

April 2011: Peter banker angiveligt Amalie i en kælder og bliver meldt til politiet for grov vold

Juni 2011: Parret finder sammen igen

September 2011: Parret skal vidne i retten, men nu lyder meldingen fra Amalie, at 'hele sagen var en misforståelse'

December 2011: Parret går fra hinanden – igen-igen – kun for at finde sammen igen i februar

 

Juni 2012: Peter idømmes siden 40 dage fængsel, som afsones med fodlænke. I perioden må han ikke opsøge Amalie

November 2012: Amalie slår op med Peter på Facebook, fordi hun vil 'finde sig selv' og rejse til L.A.

 

Januar 2013: Amalie sigtes for at have givet falsk vidneudsagn, men hævder nu, at ekskæresten Peter truede hende til at ændre forklaring i retten. Hun bliver idømt 60 dages samfundstjeneste

 

Januar 2016: Amalie smider bomben: Hun er gravid med vennen Mikkel Skelskov, og føder datteren Josephine i juli. Under hendes graviditet begynder hun og Peter at ses som venner

 

Sommeren 2017: Danmarks måske mest skandaleombruste par finder sammen igen - måske

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen