Pia Allerslev støtter Ritter efter plyndring: 'Hvor er det pisse strengt'

Børne - og Ungdomsborgmester Pia Allerslev har også prøvet at få stjålet et par dyre cykler

Dennis Ritter vil nu droppe den tohjulede og i stedet stå på rulleski. (Foto: Finn Frandsen)
Dennis Ritter vil nu droppe den tohjulede og i stedet stå på rulleski. (Foto: Finn Frandsen)

'Hvor er det pisse strengt. Det samme skete for mig i august, og har først nu fået sparet sammen til en ny... Hader tyveknægte!!'

Sådan skriver Børne - og Ungdomsborgmester Pia Allerslev på TV 2-værten Dennis Ritters Facebook-væg, efter han tidligere i dag selv beskrev, hvordan tyve endnu en gang har plyndret hans hjem for værdifulde cykler.

Det er ikke første gang, at den rutinerede cykel-kommentator har haft ubudne gæster, der er gået målrettet efter han elskede jernheste. Og nu har han taget konsekvensen.

Se også: Vred TV 2-vært plyndret: Det slutter her

- Jeg synes fandeme, jeg knokler hårdt for mine ting, opfører mig ordentligt overfor alle og prøver det bedste, jeg har lært at være et godt menneske. Og jeg elsker at cykle, men det slutter her, skriver den 44-årige journalist på sin Facebook-profil.

- Jeg tør ikke længere have cykler stående, fordi folk i det her land ikke kan opføre sig ordentligt og lade andres ting være i fred. Det har efterladt mig trist, frustreret - til tider hidsig - men det meste af tiden bare hamrende ked af det, for det betyder enden på en elsket livsstil, lyder det fra Ritter, der fremover har tænkt sig at få motion ved at løbe og stå på rulleski.

Læs hele Ritters opslag HER.

Tog to cykler
Opbakningen fra Pia Allerslev kommer, fordi hun om nogen ved, hvordan det føles at få stjålet sine kostbare cykler. 

I august måned sidste år fik hun nappet to dyre sponsorcykler fra et cykelskur på sin bopæl i Vanløse.

- Det var min Rynkeby-racer og min Kræftens Bekæmpelses-racer. To velgørenheds-cykler, som jeg har cyklet på de sidste fire-fem år, og som nogle synes, at de kunne 'tillade' sig at stjæle, sagde hun den gang til Ekstra Bladet.

Se også: Pia Allerslev fik stjålet to sponsorcykler: Havde ikke låst dem

Rynkeby-raceren er ifølge Pia Allerslev omkring 5000-6000 kroner værd, mens cyklen fra 'Træd Til'-kampagnen koster over 20.000 kroner.

Pia Allerslev havde ikke låst sine cykler, ligesom skuret heller ikke var låst, da tyvene kom.

- Ja, altså det er jo på min private grund. Jeg har egentlig aldrig tænkt over, at jeg var nødt til at låse mit eget private skur i min  private have, sagde hun i august til Ekstra Bladet.

- Men det er jo klart, hvis jeg nogensinde får sparet op til en ny cykel igen, så vil jeg nok begynde at låse den.

Pia Allerslev skriver i dagens Facebook-kommentar, at hun nu endelig har fået sparet sammen til en ny cykel.

Se også: Politiet finder 25 luksuscykler i skov: Mangler du en?

Pia Allerslev mistede i august sine to cykler, da de blev stjålet fra et skur i hendes have. (Foto: Miriam Dalsgaard)
Pia Allerslev mistede i august sine to cykler, da de blev stjålet fra et skur i hendes have. (Foto: Miriam Dalsgaard)
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere