Pilou priste August

- Bille, du er mesteren, lød det fra Pilou Asbæk, da han lørdag aften modtog sin Bodil for bedste mandlige birolle i August-filmen ’Stille Hjerte’

Pilou Asbæk fik prisen for bedste mandlige birolle. (Foto: Jakob Jørgensen)
Pilou Asbæk fik prisen for bedste mandlige birolle. (Foto: Jakob Jørgensen)

Pilou Asbæks takketale begyndte meget muntert, da han gjorde grin med, at han ikke kunne huske navnet på sin karakter i filmen, fordi rollen krævede en del hashrygning.

Senere blev skuespilleren mere alvorlig, da han takkede filmens producer Jesper Morthorst, manuskriptforfatteren Christian Torpe og instruktøren Bille August. De tre var hovedansvarlige for, at det havde været en stor, stor oplevelse at indspille familiedramaet.

- Det var virkelig ligesom at være del af en familie. Det er hårdt, at sige farvel til sin egen familie, når man skal på arbejde, men det var en velsignelse og en gave at arbejde sammen med jer, lød det fra Asbæk, da han remsede alle de kendte skuespillere fra filmen op, inden August fik endnu et skulderklap.

Danske kendte - 28. feb. 2015 - kl. 20:17 Viggo Mortensen: Bodil større end Oscar

- Det har været en ære at arbejde sammen med dig, Bille, og jeg håber at gøre det igen en dag – enten i en dansk eller international film, lød fra Asbæk, da han stod på scenen med sin Bodil.

Ekstra Bladet mødte Bille August på den røde løber og han var tydeligvis også godt tilfreds med sin film.

- Jeg er enorm stolt over, hvor godt filmen er blevet modtaget af både publikum og anmeldere. Jeg tror, at det er fordi, at det er et inderligt drama, som mange kan relatere til. Jeg er også glad for, at samtlige skuespillere har gjort det så godt i filmen.

Pilou Asbæk på den røde løber sammen med sin kone Anna Bro. (Foto: Jakob Jørgensen)
Pilou Asbæk på den røde løber sammen med sin kone Anna Bro. (Foto: Jakob Jørgensen)
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere