Pivfræk Rikke Gøransson klar til 'Paradise': Jeg har aldrig stået skarpere

Den smukke tv-vært har været på en skrap diæt forud for årets optagelser. Se billederne her

Efter 10 år med Paradise Hotel har Rikek Gøransson oplevet mange vilde ting. Hør hende fortælle om dem her. Video: Janus Nielsen

Hun er efterhånden fyldt 31 år, men det er ikke til at se på ’Paradise Hotel’-værten Rikke Gøransson.

I denne uge åbner hun dørene til en ny sæson af det populære realityprogram, og det bliver i en skarpere og mere veltrimmet udgave, end man før har oplevet på tv.

- Det bliver hårdere og hårdere at stå skarpt, men jeg kan seriøst og helt fra bunden af mit hjerte sige, at jeg aldrig nogensinde har haft en bedre krop, end jeg har haft lige nu, siger Rikke Gøransson, da Ekstra Bladet møder hende i Mexico, hvor optagelserne finder sted.

Her stiller hun villigt op til fotografering. Først i den villa, hvor hun mødes med journalisterne, og hvor omgivelserne minder om et udpluk fra det tv-program, hun er vært for. Senere tager hun med den største selvfølgelighed med ned på stranden, så fotograferne kan få alle de billeder, de vil have.

Hun er ikke manisk omkring sin vægt, understreger hun. Slet ikke. Men i år har hun fået en ny stylist, der har valgt at Rikke Gøransson skal iklædes langt mere kropsnære kjoler. Eller klæde sig som en 21-årig, som Rikke Gøransson muntert siger. Derfor har hun været nødt til at fintune sin krop.

- Da vi prøvede garderoben, sagde jeg til mig selv, at jeg fandeme ikke skulle have ét gram fedt hængende noget sted på kroppen, så jeg gik fuldstændigt amok med træning og juicekur. Jeg har også været en tur i Spanien, hvor vi trænede seks timer om dagen, og det har virkelig givet pote. Jeg er simpelthen så klar fysisk, som jeg aldrig har været før, siger Rikke Gøransson.

Imens billederne bliver taget, holder stylisten grundigt øje. Hun er svensker og fungerer også som hår- og makeupartist for Rikke Gøransson. Flere gange udbryder hun ’håret, venstre side’, eller andre ting, som Rikke skal justere for at stå helt skarpt, når fotografen knipser med kameraet.

- Hvor meget har du tabt fra du stod og prøvede garderobe til nu?

- Normalt snakker man jo ikke vægt, vel? Men jeg kan godt afsløre, at jeg vejede 62 kilo, og jeg er 168 høj. Mit BMI var helt fint og sundt, men jeg tror, det er de færreste, som har lyst til at blive smidt ned i et two piece-outfit i et tv-program uden at stå helt skarpt. Så jeg har smidt fem kilo ved hårdt arbejde, siger Rikke Gøransson og kigger ud i luften.

Hun trækker vejret og tilføjer med et smil.

- Der er også forskel på nu, og da man var 21 år. Hvis jeg meldte mig til ’Paradise Hotel’ og drak hver dag og spiste, som de gør, så ville jeg altså komme ud og have taget 10 kilo på efter to måneder.

Rikke Gøransson understreger, at hun ikke er blevet pålagt at tabe sig. Det har været hendes eget valg.

- Produktionen siger bare, at jeg er dejlig og smuk, så det er 100 procent mig selv. Og det er jo heller ikke normalt at træne så meget og gå så meget op i, hvad man spiser. Men jeg er tv-vært, og kroppen er mit værktøj. Modeller kan heller ikke blive alt for tykke, jeg synes, de er for tynde generelt, men du ved, for mig er kroppen mit værktøj, siger hun.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen