Politiet i kæmpe brøler: Sigtede stjerne ved en fejl

Orgi-E er alligevel ikke sigtet for at have overtrådt færdselsloven, som politiet ellers oplyste tidligere på dagen

Et kamera fangede det voldsomme sammenstød - se det her. Video: Local Eyes

Tirsdag omkring frokost lød der pludselig et kæmpe brag ved Flynderborgvej i Helsingør.

Her var to biler kørt sammen i et kryds i så voldsom grad, at den ene havnede helt oppe i en hæk.

Den ene fører, der kom kørende i sin store - og nu temmelig totalskadede - Mercedes, var ingen ringere end Suspekt-rapperen Emil Simonsen, der nok er bedst kendt som enten Orgi-E eller Klamfyr.

I kølvandet på ulykken fortalte Nordsjællands Politi, at rapperen var blevet sigtet for at have overtrådt færdselsloven, fordi han ikke havde overholdt sin vigepligt.

Emil Simonsen, også kendt som Orgi-E eller Klamfyr, er nu blevet sigtet efter ulykken. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 10. apr. 2019 - kl. 16:10 Dansk stjerne sigtet efter voldsom ulykke

Men det viser sig nu, at politiet har begået en fejl. Orgi-E burde nemlig ikke have været sigtet i første omgang.

Det fortæller Henriette Døssing, der er pressekonsulent hos Nordsjællands Politi.

- Vi har frafaldet sigtelsen. Det viser sig, at vi har lavet en fejl, siger hun til Ekstra Bladet.

- Lyskrydset var gået i sort, og derfor troede betjentene, at der var højre vigepligt, og derfor blev vedkommende mundtligt sigtet på stedet. Men efter vi har set på sagen igen, har det så vist sig ikke at holde. Så der var ikke grundlag for at opretholde sigtelsen længere, forklarer hun videre.

Orgi-E ved siden af den smadrede bil. Foto: Ekstra Bladet
Orgi-E ved siden af den smadrede bil. Foto: Ekstra Bladet

Ekstra Bladet har været i kontakt med Orgi-E's pladeselskab, der oplyser, at rapperen ikke har nogen kommentarer til sagen.

Tidligere onsdag oplyste Nordsjællands Politi ellers til Ekstra Bladet, at Orgi-E var sigtet i sagen.

- Det er korrekt, at der foreligger en sigtelse. Vi er lige nu i gang med at undersøge sagen endnu engang for at kortlægge, hvorvidt sigtelsen skal opretholdes, så vi undersøger forløbet endnu en gang, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Ingen af de involverede parter kom imidlertid noget alvorligt til i forbindelse med ulykken, men ifølge et øjenvidne råbte bilisterne, mens Orgi-E forståeligt nok var trist over beskadigelsen af sin dyre Mercedes, som han tidligere har betegnet som 'en drømmebil'.

Den anden bil havnede helt ude i hækken. Foto: Ekstra Bladet
Den anden bil havnede helt ude i hækken. Foto: Ekstra Bladet

Har det godt
Nordsjællands Politi bekræftede over for Ekstra Bladet, at der tirsdag skete en påkørsel i krydset ved Flynderborgvej.

- Part ét kørte ad Flynderborgvej i nordvestgående retning og skulle ligeud gennem krydset, da der skete et sammenstød med part to, der kørte i sydgående retning ad Stubbedamsvej og skulle ligeud i krydset, lyder det fra politiet.

Se også: Efter ulykke med motorsav: Dansk musiker aflyser koncerter

- Vi fik en anmeldelse klokken 7.50 om, at det pågældende lyskryds var gået i sort, forklarer Nordsjællands Politi, der tilføjer, at der sandsynligvis var en tekniker på stedet, da ulykken fandt sted.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Suspekts pladeselskab, der oplyser, at Emil Simonsen har det godt. Han har ingen yderligere kommentarer til uheldet eller sigtelsen.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere