Politiker-par sætter villaen til salg

Karen og Ole Hækkerup har sat deres hjem i Dragør til salg

Karen Hækkerup og hendes mand har sat deres hus til salg. Foto: Jens Dresling
Karen Hækkerup og hendes mand har sat deres hus til salg. Foto: Jens Dresling

De to tidligere socialdemokratiske profiler Karen og Ole Hækkerup har netop sat deres 146 kvadratmeter store villa i i Dragør til salg. Det skriver Boliga.dk.

Prisen lyder på 6.395.000 kroner, hvilket er knap 400.000 kroner mere end det beløb, Hækkerup-parret selv gav for adressen for to år siden.

Huset er til salg hos ejendomsmæglerfirmaet EDC Living, og i deres salgsmateriale skriver de, at huset har højt til loftet, masser af lys og en 'skøn oase af en baghave'.

Ejendomshandel til hverdag
Ole Hækkerup ved formentlig en del om boligsalg. Efter i alt otte år som medlem af Folketinget for Socialdemokratiet blev han i efteråret ny administrerende direktør hos Dansk Ejendomsmæglerforening.

Karen Hækkerup skiftede derimod hvervet som justitsminister i Helle Thornings regering ud med jobbet som direktør for Landbrug & Fødevarer, som hun besad frem til sidste efterår. I dag er hun bestyrelsesformand i Den Sociale Investeringsfond.

Se også: Landbrug og Fødevarer har fundet Hækkerups arvtager

Går parrets hushandel nogenlunde, som den slags plejer i Dragør, kan de glæde sig til efteråret. I gennemsnit tager det nemlig cirka 100 dage at sælge sit hus i postdistriktet, der ligger på den mest sydlige del af Amager. Til sammenligning tog det på landsplan i gennemsnit 161 dage at få solgt sin villa eller sit rækkehus sidste år.

Se parrets bolig her.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere