'Popstars'-vinder bliver direktør hos Jokke

Den tidligere sangerinde Trine Jepsen bliver direktør i Schackenborg Fonden

Trine Jepsen (tv.) blev landskendt som del af gruppen EyeQ. Foto: Thomas Wilmann
Trine Jepsen (tv.) blev landskendt som del af gruppen EyeQ. Foto: Thomas Wilmann

De fleste kender nok Trine Jakobsen som Trine Jepsen, der vandt Melodi Grand Prix i 1999 sammen med Michael Teschl og siden talentprogrammet 'Popstars' i 2001 som en fjerdedel af pigebandet EyeQ.

Siden er det da også blevet til en lang karriere som både sanger og skuespiller for den 41-årige Trine Jakobsen, men nu trækker hun overskrifter for noget ganske andet end sine præstationer på de skrå brædder.

Trine Jepsen og Michael Teschl på scenen under Eurovision i Jerusalem i 1999. Foto: Sif Meincke
Trine Jepsen og Michael Teschl på scenen under Eurovision i Jerusalem i 1999. Foto: Sif Meincke

Hun er nemlig blevet direktør for Schackenborg Fonden, som står for driften af prins Joachim og prinsesse Maries tidligere hjem i Sønderjylland.

Det skriver TV Midtvest.

Hun kalder sit nye job for 'et tilbud som jeg simpelthen ikke kan sige nej til', forklarer hun til tv-stationen.

Joachim og Marie droppede Schackenborg til fordel for Klampenborg i Nordsjælland i 2014. Foto: Stine Bidstrup
Joachim og Marie droppede Schackenborg til fordel for Klampenborg i Nordsjælland i 2014. Foto: Stine Bidstrup
 

Jobbet er da heller ikke fremmed for Trine Jakobsen, der siden 2015 har været direktør på Herregården Nørre Vosborg. Men nu gælder det altså det tidligere slot.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Jakobsen angående hendes nye job, men det har ikke været muligt

Se også: Prins Joachim overrasker: Optager 'X Factor' på Schackenborg

Prins Joachim boede på Schackenborg i 21 år, før han i 2014 solgte det gældsplagede slot til en fond, der udover Joachim selv blev stiftet af kongehusets gode venner hos Bitten og Mads Clausens Fond, Ecco Holding og Ole Kirks Fond.

På daværende tidspunkt havde Joachim en gæld på 42 millioner kroner.

Siden flyttede han og familien som bekendt til Emiliekildevej i Klampenborg nord for København.

- Det finder de selv ud af, lød Margrethes kommentar til fremtiden for Cayx. Foto: Anthon Unger Danske kongelige - 16. aug. 2018 - kl. 13:54 Efter mange spekulationer: Det skal der ske med Cayx

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere