Populær tv-vært taler ud: - Det er fucking hårdt

For 'X Factor' værtinden Sofie Linde er det langt fra en dans på roser at være gravid

X Factor sendes for sidste gange på DR denne sæson - se noget af sidste pressemøde inden showet her (Video: Lars Sejr)

I aften løber første afsnit af 'X Factor' 2018 på DR over skærmen, og her bliver det en gravid Sofie Linde, der skal styre slagets gang som værtinde.

Men selvom Sofie Linde glæder sig til at blive mor for første gang, så er det ikke altid lige let at være gravid.

Graviditeten har nemlig betydet, at den blonde tv-vært ikke længere kan være så social, som hun plejer, og det går hende på.

TV - 31. dec. 2017 - kl. 11:54 X Factor: Angst-ramt foran dommerne

Det fortæller hun i et stort interview med Alt for damerne.

- Før skulle der meget til, før jeg blev træt, men nu kan jeg gå fra egentlig at føle mig meget frisk til at være helt træt og tune ud af ting. Det stresser mig. Jeg er ved at vænne mig til det, og det er fint nok, men jeg kommer aldrig hundrede procent til at holde af at være gravid. Jeg synes ikke, det er 'den søde ventetid'. Det er hårdere, end jeg troede, det ville være, siger hun til magasinet.

I aften kan du se første afsnit af 'X Faktor' på DR. I år er det Remee, Thomas Blachman og Sanne Salomensen, der er dommere, mens Sofie Linde trækker i værtstøjet. Foto: Philip Davali
I aften kan du se første afsnit af 'X Faktor' på DR. I år er det Remee, Thomas Blachman og Sanne Salomensen, der er dommere, mens Sofie Linde trækker i værtstøjet. Foto: Philip Davali
 

Bliver mere følsom
For den populære tv-vært har det især været svært at vende sig til de ekstra kilo, der er kommet på sidebenene i forbindelse med graviditeten.

- Det er så tungt. Det er svært, synes jeg, at være blevet så stor. Der er mange ting, som jeg fuldstændig har underkendt, når jeg har snakket med mine gravide veninder før i tiden. Jeg har været sådan, årh, slap da af, du ser så flot ud med mave (...) og baby vejer jo ikke mere end to kilo, så det kan da ikke være så slemt... Men det er bare fucking hårdt. Og jeg synes slet ikke, at kvinder tager nok credit for, HVOR hårdt det er at være gravid, siger hun til Alt for damerne.

Se også: X Factor-redaktør: Det her fortryder jeg bitterligt

Graviditeten har også sat sit præg på Sofie Lindes humør, og der skal derfor efterhånden ikke meget til, før hun bryder ud i gråd.

- Man er jo skør i hovedet. Fuldstændig bims. Jeg kan græde over en dyredokumentar i fjernsynet. Og jeg kan græde over, at der ikke er flere af lige præcis DEN vingummi i skålen, som jeg har lyst til. Og det er jo sindssygt altså. Jeg synes også, vi kvinder er for dårlige til at tale om det svære ved at være gravid. Det første, du får, når du bliver gravid, er skyldfølelse og angst.

Sofie Linde med sin kommende mand, Joakim Ingversen til Zulu Awards. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 27. dec. 2017 - kl. 11:05 Dansk stjernepar hemmeligt gift

Joakim: Det er nemt
Alt i mens Sofie Linde åbent fortæller, at hun grundet graviditeten har lettere til tårer end normalt, bemærker Joakim Ingversen dog ikke meget.

- Nej, det er ikke noget særligt. Nu har jeg jo ikke prøvet det før, men jeg tænker, at det er meget nemt, har han tidligere fortalt til Ekstra Bladet om Sofie Lindes graviditet.

Han glæder sig enormt meget til, at der kommer en lille ny i parrets fælles hjem på Østerbro i København.

- Jeg har det så godt med det. Jeg glæder mig sindssygt meget - også fordi det er med Sofie, lød det fra den glade kommende far.

Gift i hemmelighed
Kort før jul sagde parret ja til hinanden på Københavns rådhus. Ifølge Sofie Linde selv kom det noget bag på dem begge, at der en dag for et par år siden opstod sød musik mellem dem.

Remee, Sanne Salomonsen og Thomas Blachman er dommere i den kommende 'X Factor'-sæson. Foto: Philip Davali Danske kendte - 26. dec. 2017 - kl. 15:53 'X Factor'-dommer skilt

- Joakim og jeg har været gode venner i rigtig mange år. Så det her forhold kom bag på os begge, egentlig. Der var rigtig mange drinks involveret. Og ja, så skete det bare. Jeg har aldrig prøvet at blive kærester med en bedste ven før, har Sofie Linde tidligere fortalt.

Sofie Linde skal føde i starten af 2018, og ifølge værtinden kommer fødslen ikke til at påvirke hendes medvirken i 'X Factor'. 

- Min graviditet og fødsel kommer ikke til at gå ud over min værtsrolle på 'X Factor' i 2018, har Sofie Linde tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

Sofie Linde har ligeledes bekræftet, at hun kommer til at føde 'i starten af det nye år', men vil ikke afsløre den præcise terminsdato.