Populær TV2-vært gør comeback

Michèle Bellaiche er tilbage på TV2 som vært på 'Go' morgen Danmark'

Michèle Bellaiche er tilbage på skærmen på TV2. Foto: Mogens Flindt
Michèle Bellaiche er tilbage på skærmen på TV2. Foto: Mogens Flindt

Tidligere i år meddelte den populære TV2-vært Michèle Bellaiche, at hun havde sagt sin faste stilling op på TV2 efter mange år som vært på 'Go' aften Danmark'.

Men nu er hun igen tilbage på skærmen hos TV2 for en stund. Denne gang som weekend-vært på 'Go' morgen Danmark', hvor hun lørdag har haft sin debut.

På sin Instagram-profil har hun delt et billede med sin medvært David Guldager, hvor de to er tilbage i studiet.

'Go' morgen Danmark', skriver hun til billedet.

Se også: Kendt TV2-vært efter dødsfald: Jeg har først slettet telefonnummeret nu

Go’morgen Danmark! @dguld #gotv2dk #tv2 #nftv

Et opslag delt af Michele Bellaiche (@michelebellaiche) den

Til Ekstra Bladet fortæller Bellaiche, at det er en fornøjelse at være tilbage på skærmen.

- Det er virkelig dejligt at være tilbage. Jeg føler jo aldrig, at jeg rigtig er stoppet, fordi jeg jo har lavet en aftale med TV2 om, at jeg er freelance hos dem. Men jeg har ikke været på skærmen i flere måneder, siger hun og fortsætter.

- Det er sjovt, for jeg har jo lavet 'Go' aften Danmark' i mange år, og alligevel var jeg nervøs her til morgen, inden jeg skulle på. Men det gik jo super godt. Det er et virkelig dejligt program at lave og et dejligt hold. Så det er bare en fornøjelse.

Se også: Kendt TV2-vært afslører nyt job: - Jeg har selv haft behov for det

Glade seere
På Michèle Bellaiches Instagram giver mange danskere udtryk for, at de er glade for, at hun igen er tilbage på TV2.

Se også: Felix Smith: Forældre er forfærdelige dommere

'Go' morgen til jer og især dig, Michelle. Velkommen tilbage på skærmen og 'Go' morgen Danmark'. Du har været savnet, skriver en kvinde mens en anden fortsætter.

'Hej Michèle. Super du er tilbage på tv. Du er en tv-star' .

De positive kommentarer glæder Michèle Bellaiche.

- I en tid, hvor der er enormt mange negative kommentarer på de sociale medier, er det jo virkelig rart, at der er nogle, der tager sig tid til at skrive positive hilsner. Det varmer selvfølgelig, så tak til dem, siger hun med et smil.

Nyt job
Til Ekstra Bladet forklarede Michèle Bellaiche tidligere på året, at hun havde fået job i den nystartede foredragsvirksomhed LivePeople, som hun selv har fået idéen til. 

Her fortalte hun samtidig, at hun ikke helt siger farvel til TV2.

Michèle Bellaiche lover da lørdag formiddag også, at danskerne kan glæde sig til at se meget mere til hende på skærmen.

- Jeg er rigtig glad for mit nye job, men det er også dejligt at være tilbage på skærmen, og så har jeg jo gang i et dokumentar-projekt for TV2. Det skal jeg nok melde mere ud om, når jeg kan, lyder det hemmelighedsfuldt fra Michèle Bellaiche.

- Man vil også kunne se mig som vært på 'Go' morgen Danmark' fra tid til anden, så det er bestemt ikke slut endnu.

Se også: Fodboldlegendes datter bliver vært på DR

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere