Populær TV2-vært om skilsmissen: - Det er hårdt

Lasse Sjørslev fortæller ærligt om skilsmissen fra sin ekskone i et nyt interview

Lasse Sjørslev er ikke ked af at være single, men han er heller ikke afvisende over for at finde kærligheden på ny. Foto: Per Arnesen/TV2
Lasse Sjørslev er ikke ked af at være single, men han er heller ikke afvisende over for at finde kærligheden på ny. Foto: Per Arnesen/TV2

Lasse Sjørslev, der er kendt som vært på TV2 Nyhederne, er normalt ikke meget for at tale om sit privatliv.

Men i et nyt interview med ALT for damerne fortæller TV2-værten ærligt om sine forliste forhold, sin skilsmisse og om at være single.

Lasse Sjørslev blev i 2009 skilt fra den kvinde, han har sine to børn med, efter ti års ægteskab. Sidenhen fandt han sammen med TV2-kollegaen Natasja Crone, men i 2016 gik det forhold også itu.

Se også: Bliver kollega med ekskæresten: Kendt tv-vært scorer topjob

- Jeg har ikke brug for det store 'Lasse taler ud'-interview. Men når det er sagt, er det klart, at det er hårdt at splitte en familie op, som du har skabt. Især når der er børn involveret. Heldigvis tror jeg altid på, at solen kommer til at skinne igen, og for mig har det været vigtigst at holde fokus på, at mine unger kom bedst muligt igennem det, siger Lasse Sjørslev, der selv er skilsmissebarn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Natasja Crone og Lasse Sjørslev gik fra hinanden i 2016. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Natasja Crone og Lasse Sjørslev gik fra hinanden i 2016. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
 

Leder ikke efter en
I interviewet fortæller Lasse Sjørslev, at han stort set hele sit voksne liv har været i et parforhold, og at han derfor ofte bliver konfronteret med, hvorfor han er single.

TV2-værten har dog ikke travlt med at finde kærligheden på ny, for han vil nemlig hellere være alene end at ende i et ægteskab, hvor 'der kommer stikpiller hele tiden', som han udtrykker det over for ALT for damerne

Se også: TV 2-værter afslører: Nej vi er ikke kærester

Mange tilbud
Selvom Lasse Sjørslev endnu ikke har en kæreste, så vrimler det dog med tilbud til den garvede vært. På hans Instagram-profil vælter det hver dag ind med kærlige hilsner fra nær og fjern, og det smigrer tv-værten, fortæller han i interviewet med ALT for damerne.

Tilbage i 2016 bekræftede Lasse Sjørslev over for Se og Hør, at han og Natasja Crone var gået fra hinanden efter syv års parforhold.

- Det er rigtigt, at jeg er flyttet for et par måneder siden, og at vi ikke er kærester længere, fortalte han dengang til Se og Hør.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Lasse Sjørslev, men han er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Se også: Janni og Lasse flytter - sammen

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere