Pornostjerne overrasker: Går ind i ny branche

Den danske pornostjerne slår forhåbentlig snart dørene op til et nyt eventyr

Denice Klarskov kan nu kalde sig natklubejer. Foto: Janus Nielsen/Covermodels.dk
Denice Klarskov kan nu kalde sig natklubejer. Foto: Janus Nielsen/Covermodels.dk

Denice Klarskov har foldet sig ud både foran og bag kameraet under indspilninger af utallige pornofilm. Hun var bare 18 år, da hun første gang smed tøjet og havde sex på film - og i dag er hun stadig aktiv.

Porno og sex har i årevis været hendes levevej, og hun er ret skarp på, hvordan hun får mest muligt ud af det.

- Det er kun en måned siden, jeg udgav min seneste film. Men jeg gør det i dag via min hjemmeside dkwebcam.dk, hvor jeg uploader mine egne film, for jeg gider ikke at dele overskuddet med andre, siger Denice Klarskov og konstaterer, at pornobranchen har ændret sig meget, siden hun startede.

I dag er hun lige så meget businesskvinde, som hun er pornostjerne. Hun driver flere firmaer, og nu er 34-årige Klarskov klar til at kaste sig ud i et nyt erhvervseventyr, der ikke har noget som helst med porno at gøre.

Det handler dog stadig om at underholde folk i den branche, som Denice Klarskov bevæger sig ind i.

Se også: Dansk pornostjerne: - Jeg har knaldet i kendt tv-pars stue

I Sladderkongens seneste podcast fortæller hun, at hun er ved at åbne sin egen natklub og cocktailbar. Det bekræfter hun overfor Ekstra Bladet.

- Ja, det er rigtigt. Jeg skal åbne Club Demaru i Næstved, siger Denice Klarskov.

Faktisk skulle klubben allerede have været åbnet mit i maj, men det har coronaen sat en stopper for.

- Vi ved ikke, hvornår vi må åbne. Men vi har valgt at udnytte tiden. Så lige nu er vi ved at få lagt nyt tag på og renovere stedet fuldstændigt. Og vi har ikke travlt. Vi vil hellere gøre det ordentligt, når nu vi er gået i gang, siger hun.

Sådan ser natklubben ud lige nu. Privatfoto
Sådan ser natklubben ud lige nu. Privatfoto

Denice Klarskov skal drive natklubben sammen med sin mand, Mark, og en god kammerat, der hedder Rune. Deraf navnet Demaru, som er forbogstaverne i deres navne.

(Foto: Ekstra Bladet TV/Kira Eggers) flash - 7. maj. 2016 - kl. 12:14 Kendt dansk sex-stjerne: Jeg er ikke færdig med porno!

Trekløveren skrev under på lejekontrakten på deres nye sted i starten af året. Den første indtægt har de stadig til gode.

- Men sådan er det. Det koster altid at åbne noget nyt. Det er selvfølgelig værre på grund af corona. I og med at vi ikke nåede at åbne, kan vi ikke søge nogle hjælpepakker, siger Denice Klarskov.

- Der er et godt stykke vej tilbage, før vi kan åbne, siger Denice Klarskov. Privatfoto
- Der er et godt stykke vej tilbage, før vi kan åbne, siger Denice Klarskov. Privatfoto

- Det lyder dyrt. Ved du, hvor meget coronakrisen har kostet jer?

- Nej, det vil jeg helst ikke tænke på. Men det er altså ikke værre, end at vi sagtens kan betale. Vores held i denne her situation er, at vi ikke nåede at ansætte personale, før coronaen kom.

flash - 8. maj. 2016 - kl. 11:45 Dansk sex-stjerne: Ikke gået på pornopension

Denice Klarskov fortæller, at hun selv vil være tilstede i klubben som en slags værtinde. Men ellers er det primært den administrative del af forretningen, hun skal passe.

- Men jeg tror, at folk vil være skuffede, hvis jeg slet ikke er der, siger hun.

Erfaring med at drive en bar har hun ikke så meget med som sine mandlige kompagnoner.

- Jeg været en del i barmiljøet i mange år, så jeg er sikker på, at det nok skal gå, siger hun.

Mens natklubben har været sat på standby under coronakrisen, så har Denice Klarskovs webcam-forretning i øvrigt kørt forrygende.

- Vi har haft helt vildt travlt. Det har været en kæmpe succes de seneste måneder, og der er nu omkring 2300 piger tilknyttet. Så jeg klager bestemt ikke, siger Denice Klarskov, der sammen med sin mand yder live support til web-butikken og derfor har vagter både dag og nat.

Sandra foran skærmen - i fuld gang med et show. Foto: Stine Tidsvilde Tæt på Sandra tjener kassen foran skærmen: Sådan er livet som webcam-pige