Povl Dissing døv efter fald: Nu kan han høre igen

Efter et fald mistede sangeren hørelsen totalt. Nu kæmper han for at komme tilbage på scenen

Povl Dissing har gået hørelsen igen, men det lyder ikke som før. Foto: Gregers Tycho
Povl Dissing har gået hørelsen igen, men det lyder ikke som før. Foto: Gregers Tycho

Der har været stille fra sangeren og musikeren Povl Dissing, siden han i februar 2017 faldt om i Spanien og slog sit hoved alvorligt.

Den nu 82-årige sanger pådrog en et kraniebrud ved faldet. Samtidig mistede han hørelsen totalt.

Se også: Povl Dissing faldet om

Ud over stemmen er hørelsen helt uundværlig for en sanger, og efter en operation kan Povl Dissing nu høre igen. Det giver håb for et comeback, fortalte han tidligere på ugen i 'Go Aften Danmark' på TV2.

Her kom det frem, at musikeren har fået indopereret en såkaldt cochlear implant. Det betyder, at han kan høre igen ved elektronisk hjælp

- I starten var lyden meget forvrænget, og nogle lyde var uudholdelige. Men det var alligevel et mirakel, da jeg kunne høre igen, fortalte Povl Dissing, der i den første lange tid efter faldet måtte kommunikere ved at skrive sammen med sine nærmeste.

I forbindelse med operationen fik visesangeren indopereret et implantat med 21 elektroder direkte ind i kraniet. Det betød, at der blev skabt en kunstig hørelse, som Dissing stadig arbejder på at vænne sig til. Samtidig arbejder han også på at træne sin stemme op. Og det tager tid, fortalte han i programmet. Men drømmen om at vende tilbage til scenen holder ham til ilden.

Se også: Fik kraniebrud: Dansk legende har uvis fremtid

- Det er det, der er mit største håb. At jeg kan komme til at synge og tale med andre mennesker, som jeg gjorde før, sagde han ifølge tv2.dk.

Poul Dissing var i Spanien for at indspille et flamenco-album, som han længe havde glædet sig til, da han en nat faldt om og kom alvorligt til skade.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere