Powerpar sætter trumf på: - Lige da jeg troede weekenden ikke kunne blive bedre

Skuespillerparret Jens Sætter Lassen og Neel Rønholt har valgt at tage det sidste skridt

Jens Sætter Lassen har blandt andet spillet med i den omdiskuterede DR-serie 1864, Borgen, Badehotellet og senest Bedrag. Nu har han endeligt taget sig sammen og friet til sin smukke kæreste Foto: Mikkel Tariq Khan

Igennem en årrække har det danske skuespiller-power-par Jens Sætter Lassen og Neel Rønholt dannet par udenfor de bonede gulve og store filmlæreder.

De to lærte allerede hinanden at kende i gymnasiet og da de senere endte på samme hold på Statens Skuespillerskole opstod der for alvor amoriner og de to blev kærester.

Tilbage i juni 2014 fik parret et barn sammen og nu har Jens Sætter Lassen så endeligt taget sig sammen og friet til Neel Rønholt, der blandt andet har spillet med i flere 'Min søsteres børn'-film, Badehotellet og tredje sæson af Forbrydelsen.

Det afslører den glade kommende brud på sin Instagramprofil, hvor hun skriver: 'Lige da jeg troede weekenden ikke kunne blive bedre' og tilføjer hashtagget '#ja'.

Mest læste i flash!
Hent flere