Presset Silas Holst: - Det har taget tid at sige ja

Det var ikke en nem beslutning for den erfarne danser, hvorvidt han skulle deltage i dette års 'Vild med dans'

Silas Holst får travlt til efteråret. Foto: Henning Hjorth
Silas Holst får travlt til efteråret. Foto: Henning Hjorth

Silas Holst får travlt til oktober, hvor han både skal tilbage på dansegulvet i 'Vild med dans' og spille en af hovedrollerne i musicalen 'Dirty Dancing'. Der er kun få uger mellem de to premierer.

Ekstra Bladet mødte tidligere i dag danseren under en pause til optagelserne af traileren til den kommende sæson af 'Vild med dans', hvor han fortalte, at det har været en langvarig proces, hvorvidt han endnu en gang skulle takke ja til programmet.

- Jeg ville rigtig gerne. Der var bare meget, som lige skulle gå op i en højere enhed, men det er faldet heldigt ud, siger Silas Holst, som vandt sidste sæson af 'Vild med dans'.

- Der er i hvert fald travlt i kalenderen, vil jeg sige, fortæller Silas Holst videre med henvisning til, at dette års 'Vild med dans'-sæsonpremiere er rykket til oktober, hvor 'Dirty Dancing'-musicalen også har premiere. Men det har altså ikke fået ham til at udelukke noget.

Se også: Dropper 'Vild med dans'

- Alting er jo rykket her til efteråret, så det er noget med at have at have ja-hatten på, siger Silas Holst.

- Det er også derfor, det har taget mig lidt lang tid at sige ja, fortæller han fortsat.

Silas Holst stod i pausen til optagelserne med sin dansekollega Mads Vad, som gør comeback i denne sæson.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Silas Holst og Mads Ved holder en kort pause fra optagelserne af traileren til den kommende sæson af 'Vild med dans'. Foto: Linda Johansen
Silas Holst og Mads Ved holder en kort pause fra optagelserne af traileren til den kommende sæson af 'Vild med dans'. Foto: Linda Johansen
 

Juledans
Den nye sæson af 'Vild med Dans' har fået udskudt sin sæsonpremiere på grund af coronakrisen. Det betyder, at dette års sæson kommer til at fortsætte ind i december. Men det har de to dansere Silas Holst og Mads Vad ikke noget i mod. 

- Det bliver hyggeligt, at det er op mod jul. Det åbner op for en helt masse muligheder, siger Silas Holst om dette års sæson af 'Vild med dans'.

- Jeg tror, det kan blive enormt hyggeligt, tilføjer Silas Holst, og det er kollegaen Mads Vad helt enig i.  

Se også: Skal smide et par coronakilo

Hvorvidt Silas Holsts dansemakker i år bliver en mand eller kvinde, kan han ikke svare på endnu.

Du kan se alle de professionelle dansere HER.

Mads Vad og Silas Holst går tilbage til optagelserne. Foto: Linda Johansen
Mads Vad og Silas Holst går tilbage til optagelserne. Foto: Linda Johansen