Pudsige ønsker på sengekanten

Rasmus Tantholdt ønsker sig en bibel og en ny guitar fortæller kæresten, Natasja Crone

Til TV-prisen satte parret ord på deres forhold. Video: Tariq Mikkel Khan

I et opslag på Instagram giver tv-vært Natasja Crone et indblik i, hvad der bliver snakket om på sengekanten i disse coronatider.

Blandt emnerne er musikinstrumenter og bibler, afslører hun i opslaget, hvor hun skriver:

'Lørdag formiddag. Jeg har lyst til at dele dette moment med jer. Bare fordi, de her nye, skøre tider bringer nye tanker frem i mange, tror jeg. Jeg er netop vågnet til denne udmelding: 'Jeg ønsker mig en ny guitar og en bibel'.

Natasja Crones kæreste, Rasmus Tantholdt har kastet sig over guitaren og Biblen. Foto: Per Arnesen/TV2
Natasja Crones kæreste, Rasmus Tantholdt har kastet sig over guitaren og Biblen. Foto: Per Arnesen/TV2
 

Citatet stammer fra Crones kæreste, Rasmus Tantholdt, der til Ekstra Bladet bekræfter, at både bibel og guitar ganske rigtigt står højt på ønskesedlen for tiden.

- I de her coronatider er der jo heldigvis tid til lidt fordybelse, og der har jeg så kastet mig over Biblen, som jeg må indrømme, at jeg aldrig har fået læst, siger han og tilføjer:

- Jeg har før i tiden spillet rigtig meget guitar, og har nu taget det op igen, men den jeg har nu, lyder simpelthen for dårligt, når jeg sidder og spiller på den. Det kan da godt være, at jeg er ved at blive lidt skør, men da jeg vågnede kom det bare ud af mig, at jeg ønsker mig en bibel og en ny guitar.

At han har kastet sig over Biblen, er der en god grund til.

- I mit arbejde, hvor jeg blandt andet rejser rundt i Mellemøsten, er det jo det mindste, man kan gøre at få læst Biblen. Og jeg kan da godt afsløre, at jeg er kommet igennem Anden Mosebog.