Radio24syv-direktør stopper

Jørgen Ramskov bliver direktør i Producentforeningen

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Dagen efter Radio24syvs sendetilladelse udløber 31. oktober, har kanalens administrerende direktør, Jørgen Ramskov, første arbejdsdag i Producentforeningen.

Det skriver den 62-årige journalist i et opslag på sin Facebook-profil.

'Jeg håber og tror, det lykkes at finde en løsning, så Radio24syv fortsætter, men jeg fortsætter ikke. Der er en tid for alting, og min tid til at rykke videre er kommet.
Jeg har været her siden radioens start - i snart 8 år - og jeg bliver her, til den sidste stemme klinger ud natten, når den nuværende sendetilladelse udløber den 31. oktober midnat.
Jeg er stolt og beæret over have arbejdet sammen med og været chef for en flok fantastiske, dygtige, modige og fantasifulde radiofolk.'

Se også: Bestyrelsesmedlem for Radio24syv-ejer tror på overlevelse

For at beholde sin sendetillladelse skal Radio24syv placeres 110 km væk fra København, og det har gjort, at Berlingske Media og People Group, der ejer Radio24syv, ikke ønsker at fortsætte.

Der er dog en mulighed for, at kanalen kan fortsætte som internetbaseret kanal, men det bliver altså ikke med Ramskov som chef.

'Jeg er vild stolt over det, vi har opnået - en original taleradio skabt ud af ingenting og mod alles forventninger. Nu er den en ubetinget succes - og jeg håber af hele mit hjerte, at den også findes i en eller anden form efter 1. november.
Tiden på Radio24syv har uden konkurrence været de bedste år i mit arbejdsliv.
Men jeg ved, at det er helt rigtig for mig - og for Radio24syv - at vores veje skilles, når de første 8 år er slut.
Uanset hvordan Radio24syv fortsættes, så vil det blive på nye og anderledes betingelser. Og så er det klogt at få nye og friske øjne på - så Radio24syv igen kan overraske, engagere, inspirere og irritere.'

Jørgen Ramskov arbejdede på DR fra 1994, hvor han fra 1998 var programchef og fra 2001-04 var tv-direktør.

Se også: Fra graven: Fatmans sidste snak

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere