Ramt af sygdom: Nu afslører hun drastisk livsstilsændring

Anne Louise Hassing har lagt sit liv om for at komme sin sygdom til livs

Anne Louise Hassing er blevet veganer. Foto: Anthon Unger
Anne Louise Hassing er blevet veganer. Foto: Anthon Unger

Tilbage i september fortalte skuespiller Anne Louise Hassing, at hun aflyste sin deltagelse i City Singlernes 10-års jubilæum, fordi hun lider af slidgigt, og at hun som konsekvens heraf ikke kan klare at stå på en scene i flere timer længere.

Nu har hun taget et særligt middel i brug for at komme symptomerne og sygdommen til livs.

Hun har nemlig omlagt sin livsstil og er nu blevet veganer.

Se også: Vidunderligt at have Frank Hvam som far

Det fortalte hun til Ekstra Bladet, da vi mødte hende på den røde løber i forbindelse med gallapremiere på filmen 'Ninna' i Empire Bio mandag aften.

- Jeg har det godt. Det går rigtig godt i forhold til sygdommen. Jeg er blevet veganer for tre måneder siden, og det har virkelig hjulpet. Jeg skal stadig træne og lave yoga og sådan noget, men det har virkelig hjulpet. Så jeg springer ud ad sengen om morgenen, og jeg har derfor også droppet tankerne om at blive opereret for det. Jeg kan gå lange ture igen, så det er dejligt, sagde hun til Ekstra Bladet med et stort smil.

Anne Louise Hassing har det godt - trods sin slidgigt. Foto: Anthon Unger
Anne Louise Hassing har det godt - trods sin slidgigt. Foto: Anthon Unger

Derfor har 'Badehotellet'-skuespilleren også masser mod på flere tv- og filmopgaver.

- Jeg tager mange opgaver, men jeg kommer ikke på hardcore turné igen. Det er slut med det. Men film og tv er jeg helt 'fit for fight' for, men det hårde kan kroppen ikke længere, men jeg har også været der, fortalte hun.

Se også: Ramt af sygdom: Tvunget til at trække stikket

- Har det ikke været hårdt at omstille sig til at være veganer?

- Det har overhovedet ikke været hårdt. Min kæreste er også veganer, så jeg kan virkelig anbefale det. Det er den nye ungdom, der kommer igen midt i livet.

Privat danner Anne Louise Hassing par med fynske Lars Henrik Lundsgaard, der arbejder som kraniosakralbehandler i København.

Tidligere var hun gift med Peter Hellemann. De to gik fra hinanden i 2017.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere