Rasende 'Bryggen'-stjerne: 'Lad være med at kontakte mig'

Cengiz og Geggo er ikke meget for at svare på kritiske spørgsmål

Parret fra Bryggen har fjernet de negative kommentare på Facebook. Foto: Jonas Olufson
Parret fra Bryggen har fjernet de negative kommentare på Facebook. Foto: Jonas Olufson

Geggo og Cengiz fra 'Familien fra Bryggen' stod i weekenden bag boksestævnet Stjerne boksning, hvor 16 reality-deltagere lørdag boksede i Frederiksberg Hallen, mens nysgerrige fans kunne følge med på en livestream.

Og på trods af 'de skønhedsfejl, der nu engang optrådte', er parret fra Bryggen klar til en ny omgang boksning i 2020.

'Vi kan allerede nu afsløre, at Stjerne Boksning 2020 højst sandsynligt bliver en realitet,' står der i et opslag på Instagram.

Geggo og Cengiz er kendt fra programmet 'Familien fra Bryggen'. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Geggo og Cengiz er kendt fra programmet 'Familien fra Bryggen'. Foto: Tariq Mikkel Khan.

Sletter negative kommentarer
Selvom arrangørerne skriver, at de er 'stolte' af deres begivenhed, er flere kritiske kommentarer blevet slettet på Stjerne boksnings Facebook-side.

'De kan ikke tåle, at man skriver, at det var noget lort, når man streamede det, så de dårlige opslag bliver slettet. Det er det, man kalder dårlige tabere og at snyde folk,' skriver Per Larsen i et opslag på Facebook, der nu er blevet slettet.

Jasmin Friis stemmer i og klager over 'forfærdelig lyd, 'dårligt lys', og et 'hakkende' signal.

'Lidt nederen at man betaler for noget, der konstant hakker, og lige nu er den bare gået i total frys. Lyden fungerer helt forfærdeligt, og lyset er super dårligt,' skriver Jasmin Friis, hvis opslag stadig figurerer på siden, men uden svar fra arrangørene.

'Forsøgt saboteret'
Allerede inden Stjerne boksning var kommet fra start, kritiserede bokseverdenens veteraner, stævnet i stærke vendinger i Ekstra Bladet. De mente blandt andet, at det var 'markedskoldt' og et 'cirkus for kendisser'.

Heller ikke den kritik ville Cengiz og Geggo forholde sig til, da Ekstra Bladet forsøgte at få en kommentar. Til gengæld kunne Cengiz på selve aftenen fortælle, at der var 'nogen', der havde forsøgt at sabotere Stjerne boksning.

– Folk, der er efter os, og folk, der prøver at lukke lortet, alt det her, fortalte Cengiz til Realityportalen dog uden at nævne navne.

Ekstra Bladet ville gerne høre, hvorfor Geggo og Cengiz sletter kritiske opslag om Stjerne boksning, men i en sms skriver Cengiz til Ekstra Bladet:

'Jeg er så træt af jeres lorte negative artikler ... Så I skal lade vær med at kontakte mig. Farvel,' står der.

Det har derfor ikke været muligt at få en uddybende kommentar.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere