Rasende DR-kendis deler hudløst ærligt billede: - Jeg har fået nok!

Liv Martine har fået nok af de grimme beskeder, der florerer om hende på det sociale medie Jodel

- Det for analfabeter, der ikke fatter en skid, raser 'Paradise Hotel'-deltager Lenny Pihl om Jodel. Det er nemlig ikke kun Liv Martine, der bliver bagtalt på Jodel - også flere realitystjerner bliver svinet til.

DR-kendissen Liv Martine, der især er kendt fra 'Den store bagedyst', har fået nok. Faktisk mere end nok.

De sidste dage har hun fået tilsendt en lang række billeder fra det sociale medie Jodel, hvor flere mennesker anonymt har skrevet grimme beskeder og kritiseret hende for, at hun i øjeblikket kæmper med uren hud.

Liv Martine er ikke bange for at vise sin urene hud på de sociale medier. Foto: Privat
Liv Martine er ikke bange for at vise sin urene hud på de sociale medier. Foto: Privat
 

Netop den kritik har fået hende til tasterne på de sociale medier, hvor hun udtrykker sig i skarpe vendinger om de mennesker, der vælger at skrive hadefulde beskeder på nettet, samtidig med at hun deler et ærligt billede, hvor man kan se, hvordan hendes hud ser ud uden makeup.

'Jeg ligger her i min seng med hjertebanken, tårer i øjnene og uro i maven. Tak for jeres fremsendte fra jodel. Tak fordi I vil mig det bedste og altid forsvarer mig. Men jeg vil gerne frasige mig alt, der kommer fra den kanal. Mange af tingene kan jeg sagtens se igennem fingre med, fordi det er ting, der enten ikke er sande eller er så ligegyldige, at det intet betyder for mig. Men her til aften har jeg fået nok. Jeg har fået nok, fordi jeg modtog nogle screenshots omkring min hud', skriver hun i opslaget og fortsætter:

'Hvordan kan I dog finde på, at sige, at fordi jeg har uren hud, så er jeg uhygiejnisk. Der stod sågar, at jeg ikke burde filme mig selv inde på 'kagetid' med den hud, jeg har, og at nogen af jer ikke kunne holde ud at se på mit ansigt. Jeg troede virkelig at jeg kunne klare lidt af hvert, og kunne ryste alting af mig. Jeg har altid haft et fantastisk selvværd og altid fået at vide hjemmefra, at jeg er perfekt, ligesom jeg er. Men den her, den ramte mig, så jeg blev ægte ked af det', fortsætter hun.

Du kan læse hele Liv Martines opslag her:

Vis dette opslag på Instagram

Kære følgere. Jeg ligger her i min seng med hjertebanken, tårer i øjnene og uro i maven. Tak for jeres fremsendte fra jodel. Tak fordi I vil mig det bedste og altid forsvarer mig. Men jeg vil gerne frasige mig alt der kommer fra den kanal. Mange af tingene kan jeg sagtens se igennem fingre med, fordi det er ting, der enten ikke er sande eller er så ligegyldige, at det intet betyder for mig. Men her til aften har jeg fået nok. Jeg har fået nok, fordi jeg modtog nogle screenshots omkring min hud. Jeg modtog dette screenshot og nu skal jeg fortælle jer en ting, jer ubetænkesomme mennesker, der sidder derude og kan finde på at skrive sådan nogle ting om et andet menneske! Tror I selv, at jeg er stolt af hvordan min hud ser ud? Tror I ikke, at jeg hver dag kæmper med at være ligeglad og filme præcis hvordan jeg ser ud. Tror I ikke jeg ville ønske at min hud bare var fuldstændig fejlfri! Fuck jo, men sådan er det bare ikke!! Og ved I hvad, jeg NÆGTER at tage makeup på for, at tilfredsstille nogle af jer, fordi I mener det er uhygiejnisk! Hvordan kan I dog finde på, at sige, at fordi jeg har uren hud, så er jeg uhygiejnisk. Der stod sågar, at jeg ikke burde filme mig selv inde på @kagetid med den hud jeg har, og at nogen af jer ikke kunne holde ud at se på mit ansigt. Jeg troede virkelig at jeg kunne klare lidt af hvert, og kunne ryste alting af mig. Jeg har altid haft et fantastisk selvværd og altid fået at vide hjemmefra, at jeg er perfekt ligesom jeg er. Men den her, den ramte mig, så jeg blev ægte ked af det. Hvad vil jeg med det her? Jo jeg vil fortælle til alle jer der sidder derude, der også døjer med jeres hud ligesom jeg. Vis hvem I er...! Lad være dække jer til med makeup!! Lad ikke andre bestemme, fordi der er INTET forkert i at have uren hud! Og I skal vide en ting. Jeg fortsætter med at handle uden makeup, gå i bio uden makeup, lave stories uden make up, fordi det er mig! Jeg håber, at det er blevet skrevet, fordi der sidder nogle derude der er ubetænksomme, og hverken er ondskabsfulde eller ude på at gøre mig ked af det. Til alle jer der døjer med jeres hud ligesom jeg, I skal vide en ting, I er SMUKKE som I er. Uanset hvad andre siger

Et opslag delt af Liv Martine (@livmartine) den

Over grænsen
Til Ekstra Bladet fortæller Liv Martine, at hun over en længere periode er blevet gjort opmærksom på de grimme beskeder om hende af forskellige følgere.

- Jeg bor i Nordjylland, hvor jeg ikke kan se, hvad der bliver skrevet på Jodel, fordi det primært er i København, det florerer, og for at kunne se indholdet på Jodel skal man være i samme geografiske område. Jeg har ikke appen. For jeg synes, det er en ubehagelig app - eller de handlinger, som folk gør på kanalerne, er i hvert fald ubehagelige, siger hun og fortsætter:

- Men jeg har jo mine følgere på Instagram, og de er min hær, som ofte sender mig ting, hvis der er et eller andet, og jeg begyndte så at modtage de her screenshots om de her mennesker, der kommenterer min urene hud. Jeg synes normalt, at sådan noget skal ties ihjel, og jeg plejer at være god til at være ligeglad og tænke, at det her er mig, og så må man tage det eller lade være. Men da jeg modtog det fjerde screenshot, kunne jeg mærke, at jeg fik nok, fortæller hun.

Liv Martine vandt 'Den store bagedyst' i 2015. Foto: DR
Liv Martine vandt 'Den store bagedyst' i 2015. Foto: DR

Ifølge Liv Martine blev hun for alvor ramt, da hun opdagede, at beskederne begyndte at dreje sig ind på hendes forretning.

- Flere af beskederne handlede om mine kager, og at de var uhygiejniske, fordi jeg har uren hud, og der synes jeg simpelthen, at det gik over grænsen, og at det blev for groft. 

Beate blev kendt som den farverige deltager i Den Store Bagedyst. Foto: Carsten Mol/DR Film, tv & radio - 9. nov. 2019 - kl. 20:59 Tårevædet afsked: Kæmpe kiks

Tænker på andre
Liv Martine er ked af, at tonen er så hård på de sociale medier. Især er hun bekymret for, at unge mennesker, der kæmper med deres selvværd, vil blive meget påvirkede af lignende kommentarer på nettet.

- Jeg har glimrende selvværd, men der kan sidde mange unge, der døjer med lignende problemer, der får en fornemmelse af, at de ser forkerte ud, og at de er ulækre, når de ser sådan noget, og det er jo så forkert. Så det her handler ikke kun om mig. Det handler også om alle andre derude, der kæmper med sådanne ting, siger hun og fortsætter:

- Jeg bliver virkelig vred, for jeg synes ikke, det er okay, at man kan sidde bag en skærm og skrive sådan noget anonymt. Det, at man kan sidde og ikke tage ansvar for det, man siger, er simpelthen bare ikke okay. Jeg synes, folk er virkelig uforskammede og ubetænksomme, for der sidder altså mennesker på den anden side, der bliver påvirket af det, og selvom jeg er en offentlig person, så er det altså ikke i orden at skrive sådan nogle ting om mig - eller andre mennesker.

Se også: Færdig som vært på DR-program

Samtidig tager hun skarpt afstand fra Jodel, som er et medie, hvor man kan skrive frit om alt mellem himmel og jord helt anonymt.

- Det er jo et anonymt forum, der bare fungerer som en mobbeplatfom, hvor ingen står til ansvar for deres handlinger. Det er virkelig skræmmende. Jeg kan virkelig godt lide at sprede god energi og højne folks humør på de sociale medier, og hvis jeg skrev de ting derinde (Jodel, red.), ville jeg ikke have det godt med mig selv. Jeg kan ikke forstå, hvad man får ud af det. Jeg forstår det simpelthen ikke. De mennesker, der skriver sådan noget, må simpelthen have for meget tid, og alle burde boykotte det medie.

Kærlighed fra følgerne
Liv Martine har modtaget mange positive beskeder fra sine følgere i kølvandet på opslaget på sin Instagram-profil.

- Jeg har modtaget så mange beskeder efterfølgende. Folk er så søde. Der har været respons fra folk, der siger, at de nu tør at gå ud uden makeup og handle, selvom de har en hud, der driller, eller bryster, der ikke sidder perfekt, fordi de følger mig. Det er fantastisk at høre, at jeg inspirerer folk, og derfor vendte jeg også denne her sag til noget positivt og siger til mig selv, at Jodel-krigerne ikke vandt, siger hun og fortæller, at det netop er en af de ting, hun gerne vil opnå med sine sociale medier: 

- Jeg vil jo gerne sige, at man skal være sig selv, og at alle er smukke, som de er. Derfor deler jeg også tit billeder, hvor man kan se min urene hud, mit fedtede hår, eller hvor jeg ikke har bh på, for jeg har ikke lyst til at skabe et falsk billede af virkeligheden. Jeg vil gerne vise tingene, som de er. Jeg vil ikke vise et glansbillede, for det er bare ikke mig. Før i tiden gik jeg meget op i, hvordan jeg så ud, og hvordan jeg fremstillede mig selv, men det gider jeg bare ikke længere.

Simon Iversen da han fyldte sig med steroider. Privatfoto Danske kendte - 9. nov. 2019 - kl. 17:56 Fyldte sig med stoffer og steroider: Min sædkvalitet er i bund

- Har du en opfordring til de mennesker, som ser derude, der måske bliver påvirket af sådan nogle ting, der bliver skrevet på de sociale medier?

- Det er ikke jer, der er noget galt med, men dem der skriver, der er et problem. Jeg plejer at sige 'Fuck hvad andre tænker'. Lad være med at tænke på dem. De skal ikke bestemme, hvordan du skal opføre dig. Du skal være den, du har lyst til og ikke, hvad andre mener, siger hun og kommer også med en direkte opfordring til internetkrigerne på de sociale medier:

- Opfør jer ordentligt og tal pænt til hinanden. Ingen ville sige sådan noget, hvis de mødte mig på gaden, siger hun og fortsætter:

- Jeg ville ønske, at de ville skrive til mig og forklare, hvorfor de har skrevet de ting. Jeg vil gerne vide hvorfor, de har brug for det. Hvordan ville du have det, hvis det var dig? Man har ingen mulighed for at forsvare sig, men man kan bare se en lang tråd om en, der bliver ved med at fortsætte. Jeg bliver målløs over det, for bare fordi man er en offentlig person, er det ikke okay. Det er voksne mennesker, der sidder og skriver det her, og det er simpelthen uhyggeligt.

Mest læste i flash!
Hent flere