Rasende tv-vært: - Det er et overgreb!

Mattias Hundebøll er en af de mange danskere, der lørdag deltager i demonstrationer for bedre vilkår i de danske daginstitutioner

Mattias Hundebøll går lørdag på gaden for at demonstrere. Foto: Anthon Unger
Mattias Hundebøll går lørdag på gaden for at demonstrere. Foto: Anthon Unger

Den kendte tv-vært Mattias Hundebøll har fået nok af forholdene i de danske daginstitutioner.

Derfor skal han sammen med sin kone, Marie Plum, og deres to små sønner tale ved demonstrationen ved Christiansborg i København lørdag eftermiddag, som er et af de mange steder landet over, hvor forældre lørdag protesterer mod forholdene og normeringerne i de danske institutioner og kræver et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i de danske daginstitutioner.

Ifølge tv-værten kan han nemlig ikke længere se passivt til, mens kvaliteten i de danske institutioner bliver værre og værre og normeringerne mindre og mindre.

- Ens grundansvar som forælder er at varetager ens børns bedste og ve og vel. Vi har bare nogle daginstitutioner, der er pressede langt ud over grænsen. Det er ikke forsvarligt. Det er kun blevet dårligere de sidste år. Danske børn er kun begyndt at være mere og mere i institutioner. Vi er det land i verden, hvor børn bliver passet mest. Men samtidig er vi langt fra dem, der har de bedste institutioner i verden, siger Mattias Hundebøll til Ekstra Bladet, da vi fanger ham over telefonen inden demonstrationen.

Se også: Casper skal være far igen

Hovedet oppe i røven
Tv-værten mener kun, at der er en instans, der er skyld i problemerne. Og det er de danske politikere.

- Det er politikernes skyld. De har hovedet oppe i røven. Vi har verdens bedste pædagoger, men de er ikke nok, og de skal lave alt for meget administrativt arbejde. Det ville være fedt, hvis pædagogerne havde tid til at vise deres evner. Lige nu slukker de ildebrande. Vores pædagoger er ligesom livreddere, de holder øje med, at ingen dør. Men de er uddannet til at danne vores børn, skabe relationer og lignende, siger han og fortsætter:

- Vi skal give vores pædagoger bedre forhold. Lige nu sejler det. Der er alt for tit en snak om, at det er godt nok. Men det skal være fucking godt. Det er på tide, at man prøver at gentænke institutionerne. At man lægger en ny strategi og får nogle nye eksperter på banen.

Mattias Hundebøll sammen med sin kone, Marie Plum. Foto: Mogens Flindt
Mattias Hundebøll sammen med sin kone, Marie Plum. Foto: Mogens Flindt
 

Ifølge tv-værten er det derfor også på tide, at forældrene lørdag viser flaget i demonstrationer landet over og påpeger, at nok er nok.

- Vi forældre skal indse, at vi er stærke, når vi står sammen. Mit budskab til alle forældre er, at hvis du har ondt i maven over tingene, så er det ikke uden grund. Vi skal begynde at lytte efter vores mavefornemmelse i stedet for at følge de anvisninger, der er. Ellers bliver vores børn taget som gidsler. Det er et overgreb mod vores børn. Der er i timen en chance for, at dit barn har fem minutter med en voksen. De får ikke inspirerende oplevelser. De stakkels pædagoger kan ikke nå det, når de er to pædagoger til tredive børn, siger Hundebøll.

Se også: Et år efter vielsen: Tv-vært holdt stor bryllupsfest

Tager afgørende valg
Som konsekvens af normeringerne i de danske institutioner, har Mattias Hundebøll og Marie Plum valgt at tage en afgørende beslutning for deres yngste søn, Ejner Bob. Han skal nemlig ikke i institution, før han er to år.

- Carl Egon (den ældste søn, red.) er kun i institution fire gange om ugen. Kun i seks timer, og Ejnar Bob holder vi hjemme, indtil han er to år. Vi har været nødt til at sadle om. Vi har strammet bæltet. For vi synes, at vi havde ondt i maven hver dag. Vi vil på skift arbejde mindre. Se i øjnene, at det at være forældre er et slags karrierevalg. Så vil vi gerne være karriereforældre. Vi har ikke fået børn for ikke at være sammen med dem, siger han og fortsætter:

- Det betyder ikke, at Ejner Bob skal sidde derhjemme og glo, men vi laver lege-aftaler og laver andre fælleskaber. Et lille barn har brug for andre voksne at spejle sig i. Børn skal holdes i hånden. Der er for få til at holde dem i hånden lige nu. Tit når man henter sit barn, tænker man jo, hvor er der en voksen. Det er ragnarok, lyder det ærligt fra tv-værten.

Mattias Hundebøll er blandt andet kendt som vært på 'Dagens mand'. Foto: Olivia Loftlund
Mattias Hundebøll er blandt andet kendt som vært på 'Dagens mand'. Foto: Olivia Loftlund
 

Se også: Dansk tv-vært er blevet far: Hun smuttede ham ud som en mandel

Han ser derfor frem til at vise flaget til dagens demonstration.

- Vi skal jo på talerstolen. Det bliver nok mest Marie, der fører ordet. Hun er den klogeste af os. Carl Egon glæder sig. Han bliver ved med at sige, at vi 'skal noget spændende'.

Du kan blive meget klogere på lørdagens demonstrationer, og hvor de finder sted, her:

Skærm

Mest læste i flash!