Raser: - Det er så usselt!

Peter Ingemanns navn og ansigt bliver lige nu misbrugt i en falsk reklame

Peter Ingemann er ikke helt tilfreds med, at hans navn lige nu florerer i en falsk reklame. Foto: Michael Drost-Hansen
Peter Ingemann er ikke helt tilfreds med, at hans navn lige nu florerer i en falsk reklame. Foto: Michael Drost-Hansen

Onsdag formiddag er den kendte TV2-vært Peter Ingemann gået til tasterne på sin Instagram-profil med et særligt mål for øje.

Lige nu florerer hans navn og ansigt nemlig i en falsk reklame for kryptovalutaen Bitcoin på de sociale medier.

Det får ham til at advare danskerne om ikke at falde i fælden og investere i valutaen, som han intet har med at gøre.

Du kan læse hans opslag herunder:

Vil advare læsere
Til Ekstra Bladet fortæller Peter Ingemann, at han blev gjort opmærksom på den falske reklame af flere af sine følgere.

- Jeg begyndte at få en masse beskeder på Facebook. Der er jeg vant til, at folk sender mig en masse sjove ting. Så først troede jeg, at det bare var nogle, der lavede sjov med mig, og at de havde sat mit ansigt på et eller andet. Men det blev ved, og så begyndte jeg at få beskeder fra folk, der spurgte, om det virkelig var rigtigt, at det var en god idé at investere i det her, og der var faktisk en, der skrev, at vedkommende var faldet i fælden og havde givet sit telefonnummer ud, siger han.

Se også: TV2-vært raser: Pis af!

Netop derfor valgte Peter Ingemann onsdag at gå til tasterne på de sociale medier. Han ønsker nemlig ikke, at flere af hans følgere skal hoppe i fælden.

- Jeg er da træt af, at mit ansigt bliver brugt i sådan en reklame. Men jeg har det især skidt med, at der kan være nogle folk, der faktisk hopper på det her, fordi de genkender mit ansigt. Især hvis de bruger 10.000 kroner af deres hårdt optjente penge på noget, der er svindel. Det er meget bekymrende, og jeg har ikke lyst til at blive spændt for en vogn, hvor folk åbenlyst har ondt i sinde, siger han og fortsætter:

- Jeg synes faktisk, det er så usselt. Det er usselt over for de folk, der kommer i klemme og måske mister deres penge, de skulle have det godt for. Det er kyniske bagmænd, der sidder og udnytter folks svaghed. Vi vil alle gerne tjene penge hurtigt, hvis vi kan. Det lukrerer de på. Det er virkelig usselt, og jeg synes, det er virkelig betænkeligt, siger Peter Ingemann.

Peter Ingemann går blandt andet snart i gang med nye optagelser til serien 'Størst'. Foto: Michael Hansen/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann går blandt andet snart i gang med nye optagelser til serien 'Størst'. Foto: Michael Hansen/Ritzau Scanpix
 

Han har af samme årsag valgt at informere sin arbejdsplads TV2 om sagen.

- Deres jurister er på sagen, og jeg har gjort dem opmærksomme på det, for jeg arbejder jo fast hos TV2, og derfor må jeg ikke lave reklame på den måde, siger Peter Ingemann og understreger, at han ikke umiddelbart har planer om at melde sagen til politiet, da de ifølge TV2-værten har 'nok at se til i forvejen'.

Se også: Geggo misbrugt på nettet

Peter Ingemann har dog en klar opfordring til de danskere hjemme i stuen, der måtte støde på reklamen.

- Slet det. Glem det. Gå videre. Det er svindel, og hold dig væk. Køb kun noget, du ved, hvad er, og hvis det er for godt til at være sandt, så er det nok også det, siger han.

Det er langt fra første gang, at Ekstra Bladet har skrevet om danske kendte, der bliver misbrugt i falske reklamer.

Blandt andre Mascha Vang, Sarah Grünewald, Cecilie Frøkjær, Geggo, Puk Elgård og Dennis Knudsen har tidligere været blikfang for falske annoncer online.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere