Reality-krigen er total: Onani-Caroline melder Fie Laursen til politiet

De to reality-divaers skænderi er kommet så langt ud, at Caroline Petersen nu har valgt at anmelde bloggeren til politiet

Se klippet fra Paradise-premieren: Her går de unge kvinder til angreb på hinanden.

Reality-dramaet mellem Caroline Petersen, der i medierne går under navnet onani-Caroline, og bloggeren Fie Laursen nåede i aftes nye højder, da Caroline valgte at gå til politiet med eksvenindens trusler.

Det skete ifølge Caroline Petersen, fordi Fie Laursen i aftes under en live-sending på Facebook sagde: 'Jeg cutter Caroline næste gang, jeg ser hende'.

Og den kommentar er simpelthen så grov, at Caroline Petersen ifølge hende selv har kvitteret med en politianmeldelse.

- Det er en grov ting at sige, og jeg har derfor anmeldt hende til politiet, men jeg har ikke flere kommentarer. Jeg gider ikke det her længere, det har taget overhånd, siger hun til Ekstra Bladet.

Fie Laursen og Caroline Petersen sviner hinanden til offentligt, og nu vil de ikke tale sammen. Foto: EBTV Danske kendte - 18. feb. 2017 - kl. 23:51 Reality-deltagere i strid: 'Hun stjæler mit rampelys'

- Fie sidder og siger i en video offentligt, at hun vil skære i mig næste gang, hun ser mig. Forleden dag lagde hun en video ud, hvori hun siger, at jeg har overfaldet hende, hvilket jeg aldrig kunne finde på, og det er uanset, hvem det er. Hun gør alt for at ødelægge mit liv. Og det skal hun ikke have lov til, derfor har jeg valgt ikke at udtale mig mere, skriver Caroline Petersen efterfølgende i en sms til Ekstra Bladet.

Hos Nordsjællands Politi vil man ikke officielt bekræfte, at man har modtaget en anmeldelse men oplyser, at de er i dialog med den forurettede part.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Fie Laursen, men i en sms til Se og Hør skriver hun følgende:

-  Jeg har ikke truet hende. Derimod har jeg beviser på, at hun forsøgte at slå mig ned i byen, så jeg vil snildt kunne anmelde hende. Caroline snakker for at få opmærksomhed, ønsker hun at blande politiet ind i det, kan jeg ligeså godt lave en juridisk sag ud af hendes forsøg på at overfalde mig. Jeg ønsker ikke kontakt til hende, som jeg skriver (på Fies blog, red.) er jeg træt af, at hun skal bringe mig op og lyve. Hvis hun som sagt vil anmelde mig eller snakke med mig, må alt kontakt gå igennem min advokat.

Se også: Voldsom sviner: Reality-fight taget til nye højder

Også til årets Reality Awards langede Caroline ud efter Fie, der fik et 'ad' med på vejen, da de to passerede hinanden på den røde løber.

De to piger, der begge var med i sidste sæson af Paradise Hotel, var ellers gode veninder. Men venskabet er i den grad blevet vendt til en reality-krig.

Senest hævder Fie Laursen, at hun blev angrebet af Caroline Petersen på en natklub efter snigpremieren på årets 'Paradise Hotel', hvor Fies bror Boris medvirker. Hun skriver på sin blog, at hun har videoer af optrinnet.

Caroline Petersen har flere gange benægtet, heriblandt overfor Ekstra Bladet, at den episode skulle have fundet sted.

I stedet har hun skrevet på sin Facebook, at hun fik en drink smidt i hovedet af sin tidligere veninde, og derefter valgte at forlade stedet.

Hvordan reality-dramaet ender, er endnu uvist. En ting er dog sikkert, Caroline Petersen vil ikke længere have noget med bloggeren at gøre.

- Jeg vil gerne videre med mit liv nu, og det bliver uden Fie Laursen, siger hun til Ekstra Bladet.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere