Reality-par forklarer: - Derfor har vores forhold været hemmeligt

Nu fortæller Nadja og Puriya Loco, hvorfor de først for nylig har været klar til at dele deres forhold med offentligheden

Nadja og Loco åbner op om deres forhold. Video: Ekstra Bladet.

Tilbage i november kunne den tidligere 'Paradise Hotel'-babe Nadja Hansen afsløre, at hun var blevet kærester med den 12 år ældre 'Robinson Ekspeditionen'-deltager Puriya Loco Haidariano.

Hun kunne desuden afsløre, at de to havde besluttet sig for at flytte sammen i en fælles lejlighed på Amager.

I flere måneder forinden havde Nadja været meget hemmelighedsfuld, hver gang hun blev spurgt ind til sit kærlighedsliv, og hun ønskede blot at fortælle, at hun var begyndt at se en sød fyr.

Til Reality Awards i fredags, hvor Nadja og Loco for første gang mødte op sammen på en rød løber, kunne parret fortælle, hvorfor deres forhold havde været så hemmeligt indtil starten af november.

- Vi ville hellere selv finde ud af det sammen, før alle andre fandt ud af, at vi sås. Det kan hurtigt godt blive lidt pres, hvis alle andre ved det, så vil ville gerne lige lære hinanden at kende først, forklarede Nadja, mens Loco tilføjede:

- Vi ville være helt sikre på, at vi ville være sammen, inden der blev skrevet noget om vores forhold.

Nadja og Loco til Reality Awards. Foto: Jonas Olufson.
Nadja og Loco til Reality Awards. Foto: Jonas Olufson.

Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 11. jan. 2020 - kl. 19:55 Tv-kendis: Se min nye numse

Parret har nu boet sammen i knap to måneder, og indtil videre går det rigtig godt.

- Det er første gang, jeg bor sammen med en pige, så det er ret hyggeligt. Jeg laver mere end hende, så det er okay, grinede Loco.

- Nej, du gør ej, udbrød Nadja efterfølgende og forklarede, at det næste skridt i forholdet vil være at få en hund eller kat.

- Jeg vil have børn først, afsluttede Loco dog.

Om det bliver barn eller hund først, må fremtiden vise.

Lenny Pihl sammen med sine medværter Camilla Framnes og Jonas Korsgaard til Reality Awards. Foto: Jonas Olufson Danske kendte - 13. jan. 2020 - kl. 17:35 Overrasker: Single igen