Realitydeltager slået ned

Jeppe Risager fra tv-programmet 'Ex on the beach' fortæller, at hans spraglede stil adskillige gange har givet ham problemer

Hør Jeppe fortælle om episoden her.

En af de helt store personligheder i anden sæson af Kanal 4's store realitysatsning er nordjyden Jeppe Risager, der hurtigt nedlagde Fie Laursen i villaen på Mauritius.

Han var torsdag på besøg i Ekstra Bladets ugentlige 'Ex on the beach'-studie, hvor deltagerne lægger vejen forbi til en snak.

Her kunne den unge nordjyde afsløre, at hans spraglede stil med de lakerede negle og farverige skjorter ikke altid har gjort ham lige populær, når han været i byen.

- Jeg er blevet slået ned på grund af mit udseende, siger Jeppe Risager.

Jeppe Risager og Fie Laursen i nærkontakt. Foto: Anthon Unger
Jeppe Risager og Fie Laursen i nærkontakt. Foto: Anthon Unger
 

Vil accepteres
De mange ubehagelige oplevelser var også en af grundene til, at han i første omgang søgte med i programmet.

- En af grundene til at jeg tog med, var blandt andet lidt så jeg kunne blive accepteret, når jeg kom hjem, siger han.

Det er dog ikke noget nordjyden oplever mere efter sin deltagelse i realityprogrammet, der ikke har hverken pengepræmie eller konkurrencer undervejs.

- Det sker ikke mere, når folk kan se, hvem jeg er. At jeg bare er morsom. Jeg er bare Jeppe. Jeg hygger mi jo bare. Folk finder det ikke provokerende længere. De synes mere, at det er sjovt, fortæller han.

Tager pis på tingene
Netop det at folk følger med på skærmen i stuerne eller på computerne, har Jeppe fået at mærke. På den gode måde.

- Til at starte med var det kun positivt, fordi jeg var jo sjov i de første par afsnit, kunne jeg jo se, siger han.

Og rosen kommer især fra drenge i teenage-alderen, der godt kan lide hans facon.

- Der er i hvert fald mange af dem, der skriver til mig, at de ville ønske, at de også kunne lakere deres negle, de ville gerne kunne tage en spraglet trøje på, som jeg gør. Altså bare tage pis på tingene. Jeg er glad for at have inspireret nogle mennesker, afslører han i studiet.

Skærm

Mest læste i flash!