Realitystjerne for retten for massiv svindel: Nu er dommen faldet

Nadia Shila, som er kendt fra de 'Unge mødre', og moderen er netop blevet dømt for svindel ved Retten i Næstved

Retssagen mod den 22-årige realitystjerne er nu afsluttet. Hun har ikke været til stede ved retten under sagen, da hun for tiden bor i USA. Foto: Jacob Heinel Jensen
Retssagen mod den 22-årige realitystjerne er nu afsluttet. Hun har ikke været til stede ved retten under sagen, da hun for tiden bor i USA. Foto: Jacob Heinel Jensen

Efter en fire dages lang retssag er dommen faldet over realitystjernen Nadia Shila og hendes mor.

Det var en enig domsmandsret, der forkyndte, at 22-årige Nadia Shila straffes med seks måneders ubetinget fængsel, og den 43-årige mor straffes med fire måneders ubetinget fængsel.

De to var tiltalt i 73 forhold vedrørende svindel for omkring en kvart million kroner.

Nadia Shila Petersen er tiltalt for en lang stribe bedragerier. Foto: Jacob Heinel Jensen Krimi Dansk realitystjerne tiltalt: Her er alle anklagerne

Tilfreds med dommen
Ifølge realityportalen, som var til stede ved Retten i Næstved, gik anklageren Mariam Khalil efter en dom på 12 måneders ubetinget fængsel til Nadia Shila og seks måneders ubetinget fængsel til hendes mor.

Hun er dog mere end tilfreds med den dom, der kom ud af retssmøderne.

- Jeg er meget tilfreds med dommen. Der er jo næsten blevet dømt efter alt i anklageskriftet, så det kan man kun være tilfreds med. At hun kun får seks måneder, kan jeg godt se rettens ræsonnement i, fordi det er det maksimale, der kunne gives i sagen, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Forsvarsadvokaten til Nadia Shila, Hans Mogensen, udtalte i retten, at han mente, Nadia Shila skulle frifindes for alle de forhold, hun ikke har erkendt og kun dømmes for de 21 forhold, som hun har tilstået.

Han mente, at det burde resultere i 1-2 måneders betinget fængsel, fordi en ubetinget fængselsdom ville ødelægge det nye liv i USA, som Nadia Shila har opbygget.

Moderens forsvarsadvokat mente, at hun skulle have 4-5 måneders fængsel.

Se også: Dansk reality-stjerne tiltalt for svindel: Moderen skal også for retten

Erstatning til de forurettede
Dommen betyder også, at Nadia Shila og moderen skal betale sagsomkostningerne i forbindelse med retssagen. Derudover skal de beslaglagte midler fra Nadia Shilas konto, som blev anskaffet ved svindel, bruges til at betale erstatning til de folk, som blev snydt af Nadia Shila og moderen.

Ifølge anklageren har man beslaglagt 230.000 kroner fra Nadia Shilas konto i forbindelse med sagen.

Hvis der er noget tilbage af de beslaglagte midler efter tilbagebetalingen, går resten af pengene til Nadia Shila.

- Vi ved ikke endnu, om der kommer til at være penge tilbage efter tilbagebetalingen, fortæller Mariam Khalil.

Se også: Vidne i retten: Realitystjerne snød psykisk syg mand

Kan anholdes og efterlyses
Nadia Shila og moderen har ikke været til stede under retssagen, fordi de begge to bor i USA. De to flyttede ifølge eget udsagn til USA for at slippe væk fra faren til Nadia Shilas barn Kyle, som sidenhen er blevet tvangsfjernet fra hende.

Nadia Shila bor nu sammen med sin nuværende kæreste, den HIV-smittede Jeremy, og deres fælles barn Hope.

Der kan derfor også være lange udsigter for Nadia Shila og moderens afsoning.

- For det første skal dommen lige forkyndes for dem, og det har jo tidligere vist sig at være problematisk. Derefter skal de fortælle, om de vil modtage dommen eller anke den, fortæller hun og fortsætter.

- Hvis de vælger at modtage den, men ikke dukker op til afsoning, kan man herefter anholdes eller efterlyses. Men det er op til kriminalforsorgen, hvordan de vil gøre det, fortæller anklager ved Sydsjælland og Lolland Falsters Politi Mariam Khalil.

Se også: Hvis realitydeltager får fængselsstraf: Forsvarer vil gå efter særlig afsoning

Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen