Realitystjerne i retten: 'Jeg skærer dig i småstykker'

Torsdag skal sagen om vold, tyveri og trusler for retten i København

Fie Maria Krügermejer da hun sidste år deltog i 'Paradise Hotel'. Foto: TV3
Fie Maria Krügermejer da hun sidste år deltog i 'Paradise Hotel'. Foto: TV3

18. august er en dag, som den tidligere 'Paradise Hotel' og nuværende 'For lækker til love'-deltager Fie Maria Krügermejer aldrig glemmer.

Hun troede, at hun havde fundet kærligheden i en i dag 26-årig mand, men i sensommeren sidste år mellem klokken 01.00 og 03.55 gik det galt mellem parret, og det udviklede sig angiveligt til vold.

Det fremgår af anklageskriftet, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

Se også: Kan du leve op til hendes strenge krav?

Ekskæresten står tiltalt for tre forhold; vold, tyveri og trusler.

Tiltaltes advokat oplyser til Ekstra Bladet, at den 26-årige mand nægter sig skyldig.

Af anklageskriftet lyder det, at tiltalte slog Fie Maria Krügermejer 'adskillige gange mod hovedet med knyttet og med flad hånd'. Derudover skulle han have taget halsgreb på paradisoen, som han ruskede op mod et hegn.

Derefter stjal han hendes iPhone til en værdi af cirka 3.000 kroner og kom med trusler som 'jeg skærer dig i småstykker og sender det i en video til din familie'.

Se også: Forsvandt fra tv-program: Her er den smertefulde forklaring

En lille sejr
Ekstra Bladet vælger at bringe Fie Maria Krügermejers navn efter aftale med Fie selv. Hun glæder sig til at lægge sagen bag sig.

- Jeg er rigtig glad for, at sagen endelig kommer for retten. Nu har jeg ventet siden august på, at der skulle ske noget. Enten det ene eller det andet. I sidste ende valgte politiet at rejse tiltale, hvor jeg skal vidne, og det, synes jeg, er en lille sejr i sig selv, siger Fie Maria Krügermejer og tilføjer:

- Jeg glæder mig helt vildt meget til at kunne lægge det bag mig.

Der er nedlagt krav om fængselsstraf fra anklagerens side.