Realitystjerne i vildt karriereskifte

Hvis man ønsker at komme helt tæt på 'Paradise Hotel'-profilen Lenny Pihl, så har man chancen nu. Han åbner snart sin egen grillbar

Lenny Pihl da han i januar vandt prisen som årets mandlige realitydeltager ved 'Reality Awards'.

Man kender Lenny Pihl fra tv-programmer som 'Paradise Hotel'.

Sidste år kunne han kalde sig for en historisk vinder, da han tog hjem til Danmark med 500.000 kroner på lommen. Mere end nogen anden i programmets 14 år lange historie.

Se også: Fik den i en brandert: Dansk realitystjerne fjerner vanvids-tatovering

Siden er der blevet festet en masse, men det er ikke kun dyre drinks, han bruger sedlerne på. Snart åbner han sin egen grillbar i Smedegade, Slagelse.

- Jeg ved ikke helt hvornår, men jeg regner med, at vi åbner inden for 14 dage. Det er en grillbar, hvor man vil kunne få burgere, hotdogs, fritter og sådan noget. Den skal hedde 'Den glade hotdog', siger Lenny Pihl til Ekstra Bladet.

Og der er godt nyt for fans af paradisoen. For hvis hans 157.000 følgere på Instagram ønsker at møde idolet, så bliver det muligt, da han selv skal stå bag disken.

- Jeg skal være der nogle dage om ugen, og så har jeg den sammen med en, der hedder Anders Rohde. Der kommer også ekstra bemanding, vi skal have nogle søde piger ind og arbejde. Vi skal have gang i den helt store 'Paradise'-casting, griner han.

Se også: Dansk realitypar går fra hinanden: Jeg forstår det ikke

Adspurgt hvorfor han vælger at åbne en grillbar, lyder svaret.

- Jeg fik et godt tilbud, og jeg elsker at lave mad. Det er en hyggelig biks, der ligger i Slagelse, og jeg gider ikke flytte til København. I hvert fald ikke endnu. Så det passer bare godt sammen.

Sådan så det ud, da Lenny endelig kunne lade sig hylde som vinder af 'Paradise Hotel'. Foto: Anthon Unger
Sådan så det ud, da Lenny endelig kunne lade sig hylde som vinder af 'Paradise Hotel'. Foto: Anthon Unger

Svær og stram
At han snart kan åbne sin egen grillbar betyder dog ikke, at tv-karrieren bliver sat i bero. Snart kan han opleves i Viafree-programmet 'Spindoktorerne', hvor han sammen med sin kompagnon Philip May vil rådgive prominente politikere som Naser Khader (K), Anders Samuelsen (LA) og Morten Østergaard (R) om, hvordan de får fat i de unge vælgere.

Se også: Kærligheden brast: Dansk tv-par går fra hinanden

Det var dog en helt fjerde profil fra partiet Venstre, som slog benene væk under paradisoen.

- Inger (Støjberg, red.) overraskede mig rigtig meget. Jeg troede, hun ville være lidt svær og stram i betrækket, men hun var mega sød og fucking frisk. Hende kunne jeg godt lide, siger han og tilføjer.

- Vi grinede, og der var kærlighed i luften. Jeg har et billede, hvor vi kigger intenst på hinanden, og der er flirt i luften.

Inger Støjberg slog benene væk under Lenny Pihl, da de mødtes. Foto: Privat
Inger Støjberg slog benene væk under Lenny Pihl, da de mødtes. Foto: Privat

Søger ikke en ny
Han fortsætter med et grin.

- Jeg har altid gerne villet være sammen med en rødhåret, og jeg ved, hun læser nyheder. Nu er det op til dig, Inger. Ej, men hun var virkelig sød.

Kvinderne i årets 'Paradise Hotel' vil smide kuglen. Foto: Janus Nielsen Film, tv & radio - 27. mar. 2019 - kl. 11:00 12 års forbandelse: NU skal det være slut!

Hvordan det går mellem Lenny Pihl og Inger Støjberg kan ses i 'Spindoktorerne', der har premiere på fredag.

Lenny Pihl er fortsat single efter bruddet fra 'Love Island'-vinderen Julie Melsen. Og selv om han har fået et godt øje til Venstre-profilen, så regner han ikke med, at der bliver ændret noget på den front lige foreløbig.

- Jeg skal ikke have en ny. I hvert fald ikke lige nu, slår han fast.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere