Realitystjerne indlagt akut

Philip May har tilbragt weekenden på hospitalet, hvor han er indlagt efter problemer med knæet

Philip May blev også opereret i knæet tidligere på året, hvorfor han kom rullende til premieren på 'Paradise Hotel' i år. Arkivfoto: Mogens Flindt
Philip May blev også opereret i knæet tidligere på året, hvorfor han kom rullende til premieren på 'Paradise Hotel' i år. Arkivfoto: Mogens Flindt

Philip May er blevet indlagt akut og ligger nu til observation efter gårsdagens operation.

Det skriver Se og Hør.

Reality - 27. apr. 2019 - kl. 20:09 Her er værten til vanvidsshow

Den 30-årige realitystjerne, der for tiden toner frem i 'Divaer i junglen', bekræfter indlæggelsen over for Ekstra Bladet.

Febertilstand
Philip May har ikke haft lejlighed til at tale i telefon med Ekstra Bladet, men beskriver forløbet i en sms:

'Jeg blev ramt af en feberlignende tilstand for halvanden uge siden, og mit knæ hævede sindssygt op', skriver han.

Kærligheden mellem Simone og Philip er brast. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 9. apr. 2019 - kl. 18:53 Danske realitystjerner går fra hinanden - igen

Tv-stjernen fik derefter drænet knæet og samtidig taget en prøve af væsken fra knæet.

Smerteramt
Prøverne viste, at der var farlige bakterier i væsken, og kort efter blev Philip May blev ringet op af hospitalet.

De ville omgående have ham tilbage i sikre hænder.

'Jeg blev indlagt akut, kom på en antibiotikakur og opereret, og de skyllede mit knæ', skriver han i sin sms.

Se også: Dansk tv-kendis: Klar på mere

Philip May fastslår, at operationen gik godt, og at han - omstændighederne taget i betragtning - har det godt.

'Men selvfølgelig har man ondt efter en operation', skriver han.

Opereret før
Philip May skal efter planen forblive på hospitalet indtil tirsdag.

'Jeg har det godt, og her er faktisk hyggeligt nok', skriver han.

Se også: Realitystjerne på krykker: Skal have hjælp til alt

Weekendens operation er i kølvandet på, at han tidligere på året blev opereret i samme knæ.

Således forventer han også, at genoptræningen nu bliver forlænget.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere