Realitystjerne med opråb til de unge: 'Bliv hjemme og red liv'

Også vinderen af Paradise Hotel Teitur Skoubo har valgt at lægge sit festliv om og bruger den næste tid på at være indendørs

Privatvideo.

Både statsministeren og dronningen har været helt klare i spyttet, når det kommer til, hvordan danskerne skal opføre sig under coronakrisen.

Begge kvinder har lagt vægt på, at det er de unge, der skal lytte efter, når der bliver sagt, at vi bedst forhindrer smitten ved at blive hjemme.

Flere unge har givet udtryk for, at fordi det ikke kommer til at være livstruende for dem, behøver de ikke tage situationen så seriøst.

Vinderen af Paradise Hotel 2018, Teitur Skoubo, er en af dem, der plejer at feste til den lyse morgen mange dage om ugen.

I disse tider har han dog valgt at blive hjemme, fordi han mener, at det er den bedste måde, vi kan forhindre smitten og redde liv.

Derfor har han også lavet et opråb til landets unge mennesker, som du kan se øverst i artiklen.

Og hvis en partykonge som Teitur kan blive hjemme, så kan resten af de unge nok også klare sig uden fest de kommende par uger.

Se videoen øverst i artiklen.