Realitystjerne overfaldet på natklub

Teitur flirtede med en pige, og det gjorde hendes ekskæreste jaloux. Heldigvis var vagterne vågne

Teitur blev overfaldet af en jaloux ekskæreste på en natklub. Hør ham fortælle i videoen.

I 'Paradise Hotel' er færøske Teitur Skoubo kendt som den muntre festabe.

Sådan er han også efter hjemkomsten til Danmark, men ikke alle byture foregår lige fredeligt for den lunefulde færing. Det kunne han berette, da han sammen med Anne Plejdrup gæstede Ekstra Bladets tv-studie.

Her kunne han fortælle om en episode fra en bytur, hvor han var faldet i snak med en pige, som fik et lille kys. Mens imens duoen hyggede sig, fulgte øjnene fra pigens ekskæreste med.

- Jeg blev engang skubbet ned. Der var en jaloux ekskæreste, da jeg snakkede med en pige, siger Teitur i videoen over artiklen.

Se også: Dansk realitybabe er smaskforelsket: - Han gør mig blød i knæene

Han fortæller dog, at det ikke nåede at udvikle sig til et decideret slagsmål.

- Nej nej, jeg gik bare på gulvet, og så lige pludselig er der en, der tager mig bagfra og kaster mig ned på gulvet, og så kom vagterne og smed ham ud.

- Vagterne var der hurtigt. Jeg var pisse-stiv, festede og vidste ikke, hvad der skete. Jeg var hurtigt oppe igen og pisse glad, jeg er altid i godt humør, når jeg fester. Jeg fattede slet ikke, hvad der skete. Men han blev smidt ud og får karantæne. Du snakker med en pige, og så bliver en ekskæreste jaloux. Det kan man ikke gøre noget ved, siger Teitur.

Teitur er deltager i årets 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen
Teitur er deltager i årets 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen

Anne var der ikke selv, men hun fik episoden refereret af en ven, som var til stede.

- Min ven så det, så jeg har fået historien sådan meget godt fortalt. Han (Teitur, red.) havde siddet og snakket med hende her pigen, og de var lige gået fra hinanden. Teitur går hen og skal have noget at drikke, og så kommer han bagfra, Teitur vælter på jorden og med det samme kommer vagten, og han bliver smidt ud, fortæller Anne.

Hør 'Paradise Hotel'-deltagerne fortælle om episoden i videoen over artiklen.

Du kan også se hele studiet med de to paradisoer herunder.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere