Realitystjerne skal under kniven: Jeg har prøvet alt

Philip May har opgivet at genoptræne sit ødelagte knæ

Philip May og Fie Laursen til forpremieren. Foto: ANTHON UNGER
Philip May og Fie Laursen til forpremieren. Foto: ANTHON UNGER

Nu ligger det endelig fast. 'Paradise Hotel'-stjernen Philip May skal have et nyt korsbånd.

Se også: Vild start på TV3-program: Pludselig var der blod over det hele

Ved forpremieren sidste år var han sprængfyldt med energi. Han havde lige annonceret forholdet til meddeltageren Simone, og en ny sæson stod for døren, da han i sin entusiasme sprang ud fra scenen i Imperial og ødelagde sit korsbånd.

Siden da har han været hæmmet af skaden, som han nu endelig har besluttet sig for at få gjort noget ved.

- Jeg skal snart opereres og have lavet mit korsbånd. Jeg har ikke fået en tid endnu, men jeg kan mærke, at hver gang jeg har været vild i byen og skullet danse, jamen det kan jeg bare ikke mere. Folk vil altid have mig med ud og danse, men det kan jeg bare ikke mere, fortæller han til Ekstra Bladet og tilføjer.

- Det gør ondt, hver gang jeg prøver at lave mine gamle moves.

Philip May var i hopla til forpremieren. Foto: ANTHON UNGER
Philip May var i hopla til forpremieren. Foto: ANTHON UNGER

Philip May har tidligere fortalt, at han ville forsøge at genoptræne knæet for på den måde at undgå en operation, men de planer er skrinlagt. Nu skal han bare finde ud af, hvornår han skal have det store indgreb.

- Jeg skal have et nyt korsbånd, og så er jeg jo ude et år efterfølgende. Hvornår har man lige tid til at være det?, spørger han.

Den nye Nikita Klæstrup
Det bliver næppe i de kommende måneder, at han ryger under kniven. For tiden har han nemlig fået job som vært på Juicy Plays Paradise-dækning.

- Der skal jeg stå for 'Paradise Hotel' med fraklip og så videre. Jeg er den nye Nikita Klæstrup. Nu får de bare noget andet energi derind, og det skal jeg så lave de næste tre til fire måneder.

Philip May fortæller derudover, at han ikke forventer, at han og Simone Hvenegaard finder sammen igen.