Ree ramt af nyt uheld

Uheldene bliver ved med at ramme Karsten Ree, der igen har måttet en tur på sygehuset

På vej ind i Højesteret mandag tog Karsten Ree sig flere gange til sin arm. Det viste sig, at han endnu en gang har været ud for at grimt uheld med armen. Video: Tariq Mikkel Khan

Mandag var både Karsten og Janni Ree mødt op i Højesteret, hvor to af deres venner er tiltalt for at have modtaget bestikkelse af den 73-årige rigmand.

Ree er ikke tiltalt i sagen, hvor hans to venner, der er politifolk, boede på hans camp i Kenya uden at betale for opholdet. Rejsen til Afrika finansierede de selv.

- Mine venner kan altid få en skive brød og en seng at sove i hos mig. Sådan er jeg som menneske, sagde Karsten Ree, der ikke kan genkende anklagerens påstand om, at vennernes ophold på campen og i Tanzania skal have kostet 26.661 kroner.

- Prisen er helt forkert, sagde Karsten Ree, der ikke mener, at hans udgifter til deres ophold i Afrika har beløbet sig til mere end 500 kroner.

På vej ind i Højesteret tog Karsten Ree sig flere gange til sin arm, og da Ekstra Bladet spørger til den albue, som rigmanden knuste for halvanden måned siden, fortæller han, at han endnu en gang har været ud for at grimt uheld med armen.

Se også: Karsten Ree i grimt uheld: Noget af det mest smertefulde

Da Karsten Ree forleden ville skubbe sin bil ud af garagen, kom han i klemme mellem bilen og garagedøren. Uheldigvis var det hans nyopererede arm, der tog fra og blev mast, og det fik operationssårene til at springe op.

Karsten Ree måtte endnu en gang på sygehuset, hvor lægerne heldigvis kunne konstatere, at knoglerne ikke havde taget skade. Derfor 'slap' Karsten Ree med at blive syet sammen igen.

- Nu må uheldene rigtig gerne snart stoppe med at regne ned over mig, siger Karsten Ree, hvis albue er sat sammen med 14 skruer og to plader.

Højesteret har en afgørelse klar i sagen mod Karsten Rees to venner 20. marts.

Karsten Ree har ikke selv været anklaget i sagen om bestikkelse. Foto: Jonas Olufson Danske kendte - 11. mar. 2019 - kl. 13:19 Bestikkelsessag i Højesteret: Her er Karsten Rees reaktion

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere