Regnskab afslører: Breinholt taber tv-kroner

Det går ned ad bakke for tv-værtens indtjening. Han får en halv million kroner mindre i 2016 i forhold til året før

Anders Breinholt er aktuel med tv-programmet 'Alle elsker biler', hvor han sammen med bil-fanatikeren Christian Grau tester alskens biler. Foruden har han haft succes med podcasten 'Anders og Anders'. Foto: Polfoto/Martin Lehmann
Anders Breinholt er aktuel med tv-programmet 'Alle elsker biler', hvor han sammen med bil-fanatikeren Christian Grau tester alskens biler. Foruden har han haft succes med podcasten 'Anders og Anders'. Foto: Polfoto/Martin Lehmann

Efter et særdeles godt år for tv-værten Anders Breinholt daler indtjeningen.

I år 2015 inkasserede han omkring 1,3 millioner kroner i sit firma Abrekadabre ApS, men i det friske regnskab for hele 2016 lød indtjeningen på 891.813 kroner.

Se også: Anders&Anders indgår stor aftale: - Resten af karrieren bliver på frihjul

I regnskabet for 2015 fremgik det, at Breinholt havde aflønnet sig selv med 1.410.000, og den praksis har han ikke ændret meget ved. Det seneste regnskab viser, at han i 2016 trak 850.000 kroner ud til sig selv.

Succesfuld karriere
Anders Breinholt begyndte karrieren som radiovært på programmet 'De sorte spejdere' i 2004, hvor han sammen med Anders Lund Madsen fik danskerne til at grine med skarp satire.

De Sorte spejdere, Anders Breinholt og Anders Lund Madsen modtager blomster som vinderne af Ekstra Bladets gyldne mikrofon. Foto: Polfoto/Thomas Wilmann
De Sorte spejdere, Anders Breinholt og Anders Lund Madsen modtager blomster som vinderne af Ekstra Bladets gyldne mikrofon. Foto: Polfoto/Thomas Wilmann

Han slog for alvor igennem som vært på tv-programmet 'Natholdet', der er i stil med udenlandske talkshows inviterer kendte i studiet, og han har haft alt fra danske toppolitikere til sportsfolk med i programmet.

En gennemgang af programmets seertal viser, at 'Natholdet' i 2016 ikke kom i toppen på listen over de mest sete programmer på TV 2.

Programmet blev sendt om lørdagen i ugerne 5, 8, 9, 10 og 11, og det nåede maksimalt en plads som det fjerde mest sete program i kanalens sendeflade. Programmet måtte blandt andet se sig slået af 'Kurs med fjerne kyster', 'Danmark har talent' og 'Nybyggerne'.

Se også: Breinholt hæver hele formuen: Så meget tjener tv-værten

Ejer Pineapple
Tv-værten ejer sammen med journalistien Ricco Wichmann og Banijay Nordic Holding, der ejer Nordisk Film TV, selskabet Pineapple Entertainment ApS.

Det er Pineapple Entertainment, der står bag det succesfulde program 'Natholdet'. Også det selskab tjener mindre i 2016 i forhold til året forinden.

Elektronik - 22. jun. 2015 - kl. 16:55 TV: Breinholt uden mobil – det går ikke sååå godt

I 2015 kom Pineapple Entertainment ud med et overskud på 4 millioner kroner. I 2016 var overskuddet 1,9 millioner kroner.

Anders Breinholt ejer omkring 25 procent af Pineapple Entertainment ApS.

Ekstra Bladet har kontaktet Anders Breinholts manager, der siger, at han ikke kommenterer på sine selskabers regnskab.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere