Rejse-enken sagsøger tidligere Se og Hør-chef: 'Vi går efter frifindelse'

Janni og Michala Spies har tre år efter, at Se og Hør-sagen startede besluttet sig for at sagsøge Aller Media A/S og tidligere chefredaktør Kim Henningsen

Janni går til angreb på Se og Hør. Foto: Finn Frandsen/ritzau/
Janni går til angreb på Se og Hør. Foto: Finn Frandsen/ritzau/

Det er tre år siden, at skandalen med Se og Hør og den såkaldte 'tys-tys'-kilde begyndte at tage form, og hvor det kom frem, at sladderbladet overvågede kendte danskeres dankortakvitivet.

Sagen har fældet flere prominente personer som tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup og Kim Henningsen. Og nu kan sidstnævnte se frem til endnu en tur i manegen, hvis det står til Janni og Michala Spies, der også fik overvåget, hvad de brugte deres penge på. Det skriver BT.

- Jeg kan ikke sige så meget, udover at jeg kan bekræfte, at der er en sag, men jeg vil ikke ind og diskutere den, siger Michala og Janni Spies' advokat, John Korsø Jensen, til Ekstra Bladet.

- Du kan ikke sige lidt om, hvorfor de først sagsøger nu, selvom det er tre år siden, at sagen begyndte at rulle?

- Det er ikke så sært, for som bekendt, så er sagen først sluttet her i begyndelsen af indeværende år ved retten i Glostrup, og så blev den jo anket i et eller andet omfang og afsluttet her i begyndelsen af året.

Går efter frifindelse
Advokaten fortalte i går til BT, at de nu ventede på et svarskrift fra sagsøgte. Et svarskrift han bekræfter, at de nu har modtaget.

- Der er kommet et svarskrift fra begge de sagsøgte, men jeg har ikke lige haft tid til at kigge på det, siger han.

Tidligere Se og Hør chefredaktør, Kim Henningsen. Foto: Jens Dresling/ritzau/
Tidligere Se og Hør chefredaktør, Kim Henningsen. Foto: Jens Dresling/ritzau/

Kim Henningens advokat Kåre Pihlmann bekræfter overfor Ekstra Bladet, at der er sendt et skriftligt svar.

- Vi beder om frifindelse i sagen, siger han og lader forstå, at den tidligere chefredaktør er noget overrasket over sagsanlægget.

- Ja, det tror jeg godt, at man kan sige, at han er. Derudover har vi ikke så mange kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt, siger Kåre Pihlmann.

Se også: Kendt radiovært har fået kræft: Det er et kæmpe chok

Skærm

Mest læste i flash!