Remee overtager ikonisk værtshus

Efter årelang strid og lukning af det nostalgiske værtshus Skindbuksen kan Remee og virksomheden ARCH afsløre en genåbning

44-årige popproducer Remee Jackman, der nu kan skrive værtshusejer på cv'et
44-årige popproducer Remee Jackman, der nu kan skrive værtshusejer på cv'et

Det har været et længere mysterie for Skindbuksen og dets personale, hvad der skulle ske efter årelang strid og flere kontroverser mellem to beværtninger.

Siden i sommer, hvor det 300 år gamle værtshus på Kongens Nytorv blev lukket, har der været tvivl om, hvem den nye ejer af det omtalte værtshus og restauration er endt med at blive.

Men nu kan den 44-årige popproducer og tidligere 'X-Factor'-dommer Remee og hans anpartsselskab ARCH COPENHAGEN afsløre, at de har købt Skindbuksen. Ejerskiftet sikrer formentlig, at stedet kan køre videre som hidtil.

- Først og fremmest er der ikke noget personligt med Skindbuksen, det er ARCH, der står bag. Men ARCH fik muligheden for at overtage det, og så har ARCH kunnet beholde en meget lille del af aktierne, og resten har vi givet til ledende medarbejdere, siger Remee til Ekstra Bladet.

Værtshuset Skindbuksen, der åbnede tilbage i 1728 Foto: Stine Tidsvilde
Værtshuset Skindbuksen, der åbnede tilbage i 1728 Foto: Stine Tidsvilde

Kaos på Danmarks næstældste værtshus: Nu er alle medarbejdere fyret

Kærlighed til den gamle ånd
Hele konceptet og restauranten skal stort set stå, som det plejer, forklarer Remee. I forhold til personalet vil der være en ny køkkenchef og en ny kok, der skal styre slagets gang.

- Det er nogle, vi synes er dygtige folk, nogle af dem har vi arbejdet med igennem nogle år, og de har fortjent noget, der var deres. Nogle andre er nyansatte, som bare passede perfekt ind til stedet. Vi har blot stået for at facilitere det og sørget for, at Skindbuksen kan leve videre i den ånd, som den hele tiden har haft.

Se også: Uvis fremtid for historisk værtshus: I skal ikke møde på arbejde

 

Bygger videre på traditionerne
Remee fortæller yderligere, at han generelt har et ønske om at behandle stedet med så stor respekt som muligt, og at der fortsat vil blive solgt smørrebrød og en julemenu op til og i december måned.

- Jeg har tænkt meget over det de sidste par uger. I dag er irske pubber blevet så populært, men der er jo en super tradition i de danske bodegaer og værtshuse, som i virkeligheden er meget bevaringsværdige. Ikke alt skal være en ny smart version. I stedet bygger vi videre på traditionerne. Skindbuksens lokaler opfordrer 100 procent til ikke at blive pillet ved, andet end at servere noget ordentlig mad, få en god betjening og god stemning.

Det 300 år gamle værtshus, der ligger som nabo til Hviids Vinstue Foto: Stine Tidsvilde
Det 300 år gamle værtshus, der ligger som nabo til Hviids Vinstue Foto: Stine Tidsvilde

Se også: Danmarks ældste værtshus i strid: Personalet blev låst inde

Vi holder også af Danmark
Ud over overtagelsen af en af Københavns historiske værtshuse har Remee også for at vise sin kærlighed til det smukke danske land ladet sig inspirere af en DF-kampagneplakat på sin Instagram-profil.

Billede fra Remees private Instagram-profil med en efterligning af DF's plakat
Billede fra Remees private Instagram-profil med en efterligning af DF's plakat

Se også: Efter 20 år: Nu skal hovedpersonen selv synge dansk megahit

- Vi har en rigtig dygtig grafiker, der sidder og laver filmplakater med os. DF-plakaten hænger faktisk lige ude foran mit hus. Så fik jeg idéen at tage et par af os, der er danske, og som elsker Danmark, men som måske ikke lige ligner dem på plakaten og så sætte vores ansigter ind, forklarer Remee.

Billedet kan ses inde på Remees Instagram-profil, hvor han har postet det som en 'Insta-story'.

- Der er kun ren kærlighed i billedet. Kærlighed til alle mennesker og til Danmark. Intet andet end det, som der står: 'Vi holder også af Danmark'. Det var egentlig bare det, vi ville sige med det, siger Remee.

Mest læste i flash!