Remee vil have gratis arbejdskraft

Popsmeden og Chief One søger ulønnet praktikant

Remee søger en medarbejder, der vil arbejde 37 timer om ugen. Gratis. (Arkivfoto: Anthon Unger).
Remee søger en medarbejder, der vil arbejde 37 timer om ugen. Gratis. (Arkivfoto: Anthon Unger).

Det er ikke kun i 'X Factor', at Remee giver unge, uprøvede mennesker en chance for at komme i gang med en karriere.

Også i hans selskab Reach, som han ejer sammen med Chief One, vil han nu bane vejen for at et ungt menneske kan komme ind på arbejdsmarkedet.

Men glem alt om at få penge for det. Hvis du vil arbejde for Remee, får du ikke løn.

Musiksmeden og Chief One har netop smidt et stillingsopslag ud, hvor de søger en praktikant til en seks måneders periode.

Her kan den interesserede læse, at der skal bruges 37 timer om ugen på kontoret på Stay, der ligger i forlængelse af Remees hjem på Islands Brygge, og at man ikke får en krone for det.

Se også: Remee fik skideballe af 5-årig

Til gengæld skal den unge praktikant:

- Bistå i produktion af musikvideoer

-­ Tage med vores artister til events

-­ Lytte til demoer/A&R arbejde

-­ Generelle management opgaver

-­ Koordinering af koncerter, presse, interviews mv.

-­ Ad hoc kontoropgaver

-­ Sørge for at studiet er klart til vores kunder og bistå i indspilningsplanlægningen

TV - 6. mar. 2015 - kl. 23:40 TV: Remee: Som at vælge mellem pest og kolera

Den faglige organisation HK er dog ikke imponeret over, at de to musikmennesker vil ansætte ulønnet kontorhjælp.

- Det er noget bondefangeri, at de lokker dem med det her. For de er jo ikke garanteret noget efterfølgende. Man kan sidestille det med østarbejderne, hvor der også foregår social dumpning. Her dumper man også priserne, siger René Knudsen, der er formand for HK Service Hovedstaden, til Ekstra Bladet.

HK tillader kun ulønnet praktik, hvis man er bachelor eller har en diplomuddannelse.

- Og højst i et par måneder. Den her type arrangementer betyder, at man tager arbejde fra en lønnet. Og det er ikke i overensstemmelse med principperne i dansk arbejdsret, siger René Knudsen.

Se også: Remee smed grådkvalt Tannaz ud af X Factor

Så længe der ikke er en lovpligtig mindsteløn, kan de faglige organisationer dog ikke gøre noget ved problemet med ulønnet praktik.

- Og vedkommende, der tager jobbet, kan jo ikke få overførselsindkomst, fordi vedkommende ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger HK-bossen.

I Remees lejr kommer kritikken som en overraskelse.

'Dette var ikke en sag, vi regnede med at få dårlig presse på', skriver Remees advokat, Claus Molbech Bendtsen, i et svar til Ekstra Bladet.

De næste otte uger vælger Remee at lægge fokus på X-Factor. Danske kendte - 12. feb. 2015 - kl. 18:42 TV: Remee vælger X-Faktor over grand prix

'Grunden til, at vi har slået en stilling op som ulønnet praktikant er, at vi får mange uopfordrede ansøgninger fra studerende om at arbejde som ulønnet praktikant, da de af deres uddannelsesinstitution opfordres til at få en praktikantstilling. Som praktikant hos Reach får man et indgående indblik i musikbranchen og meget relevant arbejdserfaring, hvor man ikke bare bliver sat til at hente til kaffe', skriver advokaten.

Han understreger, at det ikke er pengemangel, der har fået Remee til at søge om gratis hjælp.

'Faktisk har Reach aldrig haft det økonomisk bedre i den periode, hvor jeg har været bestyrelsesformand - hvilket jeg har været siden stiftelsen.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere