Remee viser privatlivet frem: Derfor gør han det

Musikproducer og tidligere 'X Factor'-dommer Remee Jackman og hans modelkæreste, Mathilde Gøhler, får snart deres egen realityserie

Allerede i en tidlig alder drømte Remee om at blive en stjerne. Video: Dplay.

De fleste danskere kender nok Remee - ikke bare som mangeårig 'X Factor'-dommer i bedste sendetid, men også som sangskriver, performer og ejer af natklubben Arch.

Og så kan man følge hans luksusliv, som han deler med modelkæresten, Mathilde Gøhler, på Instagram. Her får især deres treårige datter, Kenya, en masse opmærksomhed.

Men nu vil sangskriveren og hans 18 år yngre kæreste vise, hvordan deres privatliv på Strandvejen i virkeligheden ser ud. Det sker i serien 'Remee og Mathilde', der snart bliver sendt på Kanal 5.

Reportageserien viser blandt andet, hvad der er sket efter 'X Factor', og hvordan Mathildes hverdag ser ud med modeljobs rundt i hele verden.

Men hvad får parret til at udstille deres privatliv for åben skærm?

- Det er en delvis dokumentar, som går mange år tilbage, omkring alt, hvad der er sket efter 'X Factor'. Samtidig med at den skal give et billede af de ting, der foregår i dag, forklarer Remee til Ekstra Bladet.

Se også: Remee overtager ikonisk værtshus

44-årige Remee og hans 26-årige forlovede, Mathilde Gøhler  Foto: Mogens Flindt/Elle Style Awards 2018
44-årige Remee og hans 26-årige forlovede, Mathilde Gøhler Foto: Mogens Flindt/Elle Style Awards 2018

Se også: Efter 20 år: Nu skal hovedpersonen selv synge dansk megahit

I serien ser man også Remees rejse fra helt ung knægt bosat i Solrød Strand til, hvad der har givet parret den status, de har i dag.

- Jeg har i mange år takket nej til den slags forslag, da enten præmissen eller timingen ikke var rigtig. Vi følte, at Discovery & United stillede med det helt rigtige hold, som vi stolede på, og tiden var god til at fortælle lidt om, hvad der foregår uden om og efter 'X Factor' for mit vedkommende og lidt om Mathildes karriere i det hele taget, fortæller Remee.

Serien vises på Kanal 5 til foråret, men kan allerede ses 19. december Dplay.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere