René Dif i retten: Det er en ærgerlig situation

Aqua-sangeren var i dag i retten, hvor han var tiltalt for at have kørt for stærkt. Han forsøgte ihærdigt at argumentere for ikke at miste sit kørekort

René Dif sagde efter retsmødet, at han følte anklagemyndigheden og færdselsbetjenten rottede sig sammen mod ham. (Foto: Jan Unger)
René Dif sagde efter retsmødet, at han følte anklagemyndigheden og færdselsbetjenten rottede sig sammen mod ham. (Foto: Jan Unger)

- Hold kæft, har I ikke andet at lave? Der sker meget vigtigere ting i København end, at René Dif skal i retten, sagde den skaldede Aqua-sanger, da han mødte pressen foran Retten i Lyngby.

Her skulle han til endnu et retsmøde, hvor han er tiltalt for at have kørt over 90 kilometer i timen i en 40 kilometers fartzone på Helsingørmotorvejen i maj måned sidste år.

Se også: René Dif beholder kørekortet - indtil videre

Til Ekstra Bladets spørgsmål om han erkender sig skyldig i at have overtrådt fartgrænserne i sommer, var hans svar:

- Der er en grund til, at jeg er her igen.

René Dif var nemlig i retten i forbindelse med samme sag i oktober, hvor sagen blev udsat.

Han var mødt op uden advokat, for det mente han ikke, han havde brug for.

Og det var da også en velforberedt Dif, der var mødt op. Og han havde meget at sige.

Se også: René Dif skal skilles: Her er hans damer

Se også: TV: Rene Dif vil lave dansk Spice Girls

Han lagde ud med at læse op fra sin iPhone, hvor han gjorde rede for, hvorfor han ikke havde sat farten ned:

- I sagde, jeg havde kørt for stærkt i en 50 zone, men det var faktisk en 40 zone, startede René Dif ud med at slå fast.

Han havde inden retsmødet ringet til Vejdirektoratet og undersøgt, hvor ofte fartgrænserne bliver ændret på netop den strækning af motorvejen, hvor der den seneste tid har været en del vejarbejde.

- Der er spoler i vejen, der måler og vejer, hvor meget trafik, der er på vejen, og ud fra de målinger sætter den så fartgrænserne på de elektroniske skilte. Vejdirektoratet fortalte mig, at det var mærkeligt, at fartgrænsen var helt nede på 40, forklarede René Dif, der var tydeligt irriteret over hele situationen.

Og irritationen blev kun mere udtalt, da den betjent, der havde givet ham bøden, mødte op og afgav forklaring.

- Hvorfor kørte du overhovedet så tæt på mig, når jeg havde så høj en fart? spurgte René Dif betjenten, hvorefter han forsøgte at konkludere, at det var på grund af politibilens korte afstand til ham, at han ikke havde bremset, som han burde.

Han var tydeligt irriteret over betjentens vidneforklaring.

- Lad være med at stå og småsmile på den måde. Det er virkelig provokerende.

Se også: Aqua-Rene sigtet: Bankede kæresten

Diskussionen om afstanden mellem politiet og René Difs bil blev mere og mere ophedet, og dommeren måtte til sidst skære igennem:

- Det her er ikke en diskussionsklub.

Men René Dif var yderst vedholdende.

- Jeg har da ret til at stille spørgmsål. Eller skal jeg bare sige ja og amen og så få taget mit kørekort?

- Jeg vil ikke miste mit kørekort. Jeg har et job, hvor jeg simpelthen ikke har råd... - eller jo, det har jeg, men jeg kan ikke miste mit kørekort, sagde han til dommeren og forsikrede, at han var mere end villig til at betale en bøde.

Se også: Dif sælger volds-sommerhuset

- Jeg synes, hele den her sag er lige lovlig kørt langt ud. Det er en virkelig ærgerlig situation, sagde en tydeligt irriteret Dif.

Om hans forsvarstale får nogen betydning for, hvorvidt han bliver frakendt kørekortet eller ej, finder retten frem til d. 24. februar, hvor der falder dom i sagen.

Anklagemyndigheden mener, Aqua-sangeren bør få en bøde på 4500 kroner og en ubetinget frakendelse af sit kørekort i seks måneder.

Årsagen er blandt andet, at René Dif kørte for stærkt på et tidspunkt, hvor han stadig var i en prøveperiode for en betinget frakendelse af sit kørekort efter en fartovertrædelse tilbage i juli 2011.

Se også: Det endte med en voldsdom

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere