Renee Toft Simonsen: Søn arveligt belastet fra Helmig

Stolt mor med mange planer og arvingerne godt i vej

Renee Toft Simonsen er vildt stolt af alle sine unger. Foto: Tariq Mikkel Khan
Renee Toft Simonsen er vildt stolt af alle sine unger. Foto: Tariq Mikkel Khan

- Arbejdsmæssigt drømmer jeg vist egentlig om at se mine 'Tiberius Tudefjæs'-bøger realiseret på film - animationsfilm. Indtil nu er mine 'Karla'-bøger gjort til film. Tre stykker faktisk, men 'Tiberius'-bøgerne er det endnu ikke lykkedes at få sat i produktion som film. Indtil videre har der manglet budget på de tv-stationer, jeg har talt med. Men jeg føler mig sikker på, at det nok skal komme.

Se også: Thomas Helmig ønsker godt nytår

Den tidligere model - nuværende psykolog og forfatter Renee Toft Simonsen ser frem til på søndag, hvor hun måske kan få en Robert for manus til filmatiseringen af Manu Sareens 'Iqbal'.

Den travle århusianer, som er gift med Thomas Helmig, er mor og papmor til fire børn: Jens Kristian, Ulrikke, Hugo og Ida Marie.

Se også: Thomas Helmig om Renée: Vi kan ikke undvære hinanden

- De er jo store efterhånden og ved at være godt i vej, som man siger. Ulrikke har forsøgt sig lidt som model, men heldigvis er hun ikke tiltrukket af det miljø. Hun så det bare som en nem måde at tjene penge på, for det er jo lidt bedre betalt end at stå i en cafe. Hendes mål er at lave kunst fra Kunstakademiet. Ida Marie (Thomas Helmigs datter. red) vil ind på sygeplejeskolen. For hende har det længe været en drøm at blive sygeplejerske, så hun er i gang med de ekstrakurser, som er opgraderinger af sine tidligere eksaminer. 'Sygeplejerskepakken' kalder man det. Og Jens Kristian er ved at være færdig med sin HF. Herefter håber jeg, at han vil ud at rejse. De unge har så godt af at komme ud at rejse og se noget andet, end det de kender, smiler hun.

Se også: Helmig: Færdig som krammedyr

Simonsen og Helmigs eneste fællesbarn, Hugo, ser ud til at være den eneste, som for alvor er faldet i gryden som barn.

- Hugo spiller musik. I virkeligheden ville det vel også være mærkeligt, hvis ikke bare et af vores børn ville blive arveligt belastet. Men han er stadig ung og under udvikling. Alligevel tyder alt på, at han faktisk har talent for musikken - og far er stolt, kan jeg roligt sige.

Hugo skriver sine egne ting, hvilket man kan orientere sig om på de sociale medier, og vurderingerne er 'ikke så ringe endda'. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at han synger lige så godt som sin far.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere