Rift om Kjærs kæmpe-kasse

Der skal lægges 70 millioner for den eftertragtede landejedom. Det er flere klar til, siger Susan Astani

Christian Kjær og Susan vil ikke fortælle, hvor de vil slå sig ned, når Sandbjerggård en gang er solgt. Foto: Henning Hjorth
Christian Kjær og Susan vil ikke fortælle, hvor de vil slå sig ned, når Sandbjerggård en gang er solgt. Foto: Henning Hjorth

Tilbage i maj måned satte Christian Kjær sin bolig i Hørsholm, Sandbjerggård, til salg, efter han tidligere i år blev idømt en betinget fængselsstraf på 30 dage.

Der har allerede meldt sig flere interesserede købere til den 650 kvadratmeter store gård med tilhørende 40 hektar jord, fortæller den 76-årige rigmands kone, Susan Astani, til Ekstra Bladet.

Se også: Efter dom: Kjær sælger huset

- Interessen er stor, men den er ikke lukket endnu, siger Susan Astani og fortsætter.

- Der er mange interesserede, men vi har ikke travlt, siger hun og vil ikke afsløre, hvor parret har tænkt sig at flytte hen, når der er skrevet under på papirerne og Sandbjerggård er i en ny ejers hænder.

En ting er dog sikkert. Christian Kjær og Susan Astani vil væk fra Hørsholm Kommune. Kjær føler sig uretfærdigt behandlet efter cykel-sagen sidste sommer, som har ført til, at han ved en retssag i marts mistede sit kørekort. Christian Kjær blev desuden idømt en betinget fængselsdom på 30 dage og tildelte en bøde på 10.000 kroner.

Se også: Familien Kjærs farvel: - Det er hårdt og det gør ondt

Dommen medført yderligere, at Christian Kjær af dronning Margrethe blev frataget alle sine titler og ordener. Det tog hårdt på ham.

- Du har tidligere fortalt, at du var bekymret for Christian på grund af det, der er sket. Er du stadig det?

- Det kan du tro, jeg er. Det er som om hele Danmark har besluttet at tage livet af ham. Han er ikke den mand, han var for seks måneder siden. Energien er suget ud af ham. Det er som om, han knækkede, siger Susan Astani, der gør sit bedste for at hjælpe sin mand.

Sagen kort: Ramte official

Sagen, der har fået kongehuset til at degradere Christian Kjær efter de mange årtiers venskab, udspillede sig sommeren 2018.

Christian Kjær trillede en lørdag morgen mod bageren i konens blå Tesla for at købe rundstykker og kanelsnegle til sig selv og familien.

På vej mod bageren passerede han skilte, der forbød kørsel i bil ved T-krydset længere fremme, fordi det for området lokale cykelløb blev afholdt denne dag.

Ved krydset nærmede Christian Kjær sig to trafikofficials, der med bemyndigelse fra politiet råbte og brugte fagter for at få ham til at bakke, inden han kørte ind på løbsruten.

I retten fandt man det bevist, at Christian Kjær ved mødet overfusede de to trafikofficials og ramte en af dem med Teslaen med lav fart.

Christian Kjær i marts blev dømt i byretten for i sin bil at have ramt en trafikofficial med lav fart i Hørsholm nær sit hjem.

Retten i Lyngby straffede den nu tidligere kammerherre med en betinget fængselsdom på 30 dage, ligesom retten fratog ham kørekortet i et år og tildelte en bøde på 10.000 kroner.

Christian Kjær erklærede sig uskyldig og anklagede samtidig den ene trafikofficial for at have slået ham, men ankede dog ikke sagen.

- Jeg prøver alt, hvad jeg kan at beskytte ham, men visse ting er jeg magtesløs overfor, siger Susan Astani og fortæller, at Christian Kjær gør alt, hvad han kan for at holde masken, når han er ude i offentligheden.

Susan Astani mener, at hendes mand er uskyldigt dømt for at påkøre en official ved et cykelløb.

- Han har aldrig gjort det, siger hun.

Salgspris på 70 millioner
Christian Kjær og Susan Astani har sat deres hjem til salg for svimlende 70 millioner kroner.

Ejendommen råder over hestestalde, en ridebane og folde. Der er desuden svømmepøl, tennisbane og orangeri med, hvis man køber Kjær bolig.

Christian Kjær overtog Sandbjerggård i 1986, to år før han giftede sig med Janni Spies.

Prisen fremgår ikke af tingbogen, men det aflæses, at Christian Kjær i 2015 optog et realkreditlån på 19,7 millioner kroner.

Se salgsannoncen for Sandbjergård her.

 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere