Rigmand: Sådan blev jeg venner med kongehuset

Jørgen Mads Clausen mener, at Danfoss' gode ry gav ham en dyrebar fordel hos Margrethe og co.

Jørgen Mads Clausen er en af landets rigeste. Han har som Danfoss-arving været direktør i termostat-giganten i årtier. Foto: Anthon Unger
Jørgen Mads Clausen er en af landets rigeste. Han har som Danfoss-arving været direktør i termostat-giganten i årtier. Foto: Anthon Unger

Jørgen Mads Clausen giver et sjældent indblik i overklassens forbindelser til kongehuset.

Danfoss’ 71-årige  bestyrelsesformand sætter ord på sin adgang til landets fineste familie, da han for nylig medvirkede i radioprogrammet ’Magtens Stemmer’ på Radio24syv.

I et interview med en af værterne fortalte han, at familievirksomheden blåstempler hans person i de kongeliges optik.

Jørgen Mads Clausen har i årevis nydt godt af sit Cessna-fly, men det lever dog ikke op til Danfoss' mere luksuriøse Dassault Falcon 7X. Foto: Carsten Andreasen
Jørgen Mads Clausen har i årevis nydt godt af sit Cessna-fly, men det lever dog ikke op til Danfoss' mere luksuriøse Dassault Falcon 7X. Foto: Carsten Andreasen

- Hvis en person kommer fra et stort firma, man bør kende eller har respekt for, bliver man meget hurtigere respekteret i det netværk, han eller hun har.

- Det gælder for eksempel, hvis det var kongehuset.

- Hvis jeg eksempelvis kom fra Lillefoss (opdigtet firma, red) i stedet for Danfoss, ville jeg nok ikke blive accepteret uden videre, siger han i programmet.

Lånte privatfly ud
Jørgen Mads Clausen har været kammerherre siden 2010 og er dermed en del af det, programmets værter, forskerne Christoph Ellersgaard og Anton Larsen, kalder den nye adel.

Et kig på gæstelisterne til en række af kongehuset fester, heriblandt et bryllup, en barnedåb og et gallataffel afslører ligeledes, at Jørgen Mads Clausen er mangeårig deltager i de royale arrangementer.

Se også: Rige venner betaler dronningens køkkenhave til 22 mio.

Industribossen har også i årevis plejet forholdet til kongehuset ved at låne sit privatfly ud til prins Henrik, købe prins Joachim ud af Schackenborg Slot og ikke mindst ved for nylig at donere et millionbeløb til dronningens køkkenhave på Fredensborg Slot.

Nationalbanken
Ifølge Anton Larsen har personer som Jørgen Mads Clausen åbenlyse interesser i at være på god fod med kongehuset.

Han fortæller, at kongehuset er ’nationalbanken for den symbolske kapital’.

Kendte Kammerherre Kjær: Det betyder min titel

- Det er der, hvor den bedste symbolske anerkendelse, man kan kaste på nogen, kommer fra.

- Når de kongelige inviterer, viser de med deres invitation, hvem inderkredsen består af. Når man kigger ned over gæstelisten, kan man se: ’Her er jeg, og dem er jeg på niveau med’, siger han i programmet.

Jørgen Mads Clausen er søn af Danfoss' grundlægger, Mads Clausen, som har skudt løven på billedet. Foto: Ritzau Scanpix
Jørgen Mads Clausen er søn af Danfoss' grundlægger, Mads Clausen, som har skudt løven på billedet. Foto: Ritzau Scanpix