Riskær stopper: Det var ikke propaganda

Klaus Riskær afviser pure, at hans radioprogram har været en fordel for hans politiske genkomst

Klaus Riskær registrerede et parti i eget navn i november og annoncerede i samme ombæring, at han vender tilbage til politik. Foto: Jonas Olufson
Klaus Riskær registrerede et parti i eget navn i november og annoncerede i samme ombæring, at han vender tilbage til politik. Foto: Jonas Olufson

Siden sommeren 2018 har Klaus Riskær givet sit besyv med om alt fra bristet kærlighed til international finanspolitik i 'Riskærs Fredagsbar' på Radio24syv.

Men det er slut nu.

Klaus Riskær Pedersen har meldt sig på banen til det kommende folketingsvalg. Men det virkede svært for ham at komme til at tale om andet end sin kriminelle fortid, da har tirsdag præsenterede sit nye parti. Foto: Jonas Olufson. Dansk politik - 19. feb. 2019 - kl. 23:17 Riskær klar til valgkamp: Jeg er det, der mangler

Klaus Riskær har været forbi radioens ledelse og bedt om at få sin kontrakt makuleret.

Det sidste program har været i æteren.

Ingen kobling
Det skal ikke hedde sig, at der kan sås tvivl om Klaus Riskærs neutralitet i fredagsbaren, men er skaden allerede sket?

Det mener Klaus Riskær ikke.

- Hvad har programmet betydet for din politiske genkomst?

- Jeg tror ikke, at du kan lave den kobling.

- Det har betydet noget for mig personligt, men jeg ser ingen kobling mellem radioprogrammet og det politiske parti.

Enormt afbalanceret
- Det har ikke kunnet være en platform til at udkomme med dine holdninger om stort såvel som småt?

- Nej, nej, det har været renset for det. Det har vi netop undgået.

- Det har været enormt afbalanceret. Der har hele tiden været inddraget forskellige synspunkter.

- Og på den måde har det kørt som et public service-program, så jeg ikke kunne anvende det til det formål.

Har undgået problem
- Du var både en form for redaktør og kunne direkte styre samtalen som interviewer, ligesom jeg gør nu …

- Men det gjorde jeg jo ikke.

- Heller ikke ved at komme med dine input?

- Jeg kan slet ikke se den sammenhæng, du forsøger at etablere. Den eksisterer ikke.

- Men der, hvor det kunne blive et problem, har jeg undgået det ved at stoppe.

Ingen propaganda
- Du har jo haft nogle måneder, efter du annoncerede dit kandidatur …

- Nej, nej, nej, jeg gider ikke spilde en halv time på det her.

- Det har bestemt ikke været et propagandaprogram. Slet, slet ikke. Og hvis det havde været det, havde det ikke været så populært.

Politik - 19. feb. 2019 - kl. 19:50 Riskær i krig med Søren Pind: Politisk borderline

- Det er et af de mest populære programmer på radioen, og det er det, fordi folk godt kan lide det.

- Og jeg har været glad for at lave det og vil gerne lave det igen, siger Klaus Riskær.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
 

125 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere