Robert Hansen efter hjerneblødning: Fræk og flabet

Det kom som et kæmpe chok, da Robert Hansen blev indlagt med en hjerneblødning

Robert Hansen er ligeså fræk og flabet som altid, siger agenten. Foto: Philip Davali
Robert Hansen er ligeså fræk og flabet som altid, siger agenten. Foto: Philip Davali

To til tre uger mere skal den folkekære skuespiller Robert Hansen formentlig være indlagt på Rigshospitalet.

Det fortæller skuespillerens agent Sten Hassing Møller til Ekstra Bladet.

- Der er ikke så meget nyt, han arbejder med ergoterapeuterne og skal ligge der de næste par uger, siger Sten Hassing Møller.

Se også: Stjernekok stopper på berømt hotel: Gider ikke længere 12 timer i køkkenet

I slutningen af august kom det frem, at den i forvejen hjerteopererede Robert Hansen var ramt af en hjerneblødning og indlagt på Rigshospitalet.

Selv om han har været indlagt i godt tre uger, så står det omstændighederne taget i betragtning godt til med ’Kærlighed ved første hik’-stjernen.

Se også: Ree laver selvbiografi: - Det har kostet en tur til psykolog

- Det kom jo som et kæmpe chok. Er han ved godt mod?

- Ja, ja, ja – han er ligeså fræk og flabet, som han plejer, fortæller Sten Hassing Møller.

Robert Hansen vandt 'Vild med dans' i 2007. Foto: Thomas Lekfeldt
Robert Hansen vandt 'Vild med dans' i 2007. Foto: Thomas Lekfeldt

Kan bevæge alt
Han fortæller også, at det lige nu handler om genoptræning for Robert Hansen.

- Man kan ikke høre noget på ham, og han kan bevæge alting. Så nu skal han i træning igen, runder han af.

Se også: Kræftsyg radiovært gennemførte DHL-stafetten: Nu nyder jeg livet

Det er kun to år siden, at Robert Hansen sidst blev kørt akut på Rigshospitalet med en livstruende sygdom. Den gang troede skuespilleren, at han havde pådraget sig en halsbetændelse, og derfor var skidt tilpas.

I april 2015 fik han et ildebefindende i pausen under 'Dirty Dancing'-forestillingen i Tivoli, og på sygehuset fandt lægerne ikke halsbetændelse, men derimod en livstruende flænge i hans hovedpulsåre.

Se også: Vild med dans-stjerne gik i panik: Flyet måtte vende om

Robert Hansen gennemgik en stor og otte timer lang hjerteoperation. Siden har han kæmpet sig tilbage i topform og blandt andet deltaget i ekstremløb.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen