Robert Hansen fik ildebefindende under Dirty Dancing

Den kendte tv-stjerne og skuespiller Robert Hansen fik tirsdag aften et ildebefindende under Tivolis opførelse af Dirty Dancing

Robert Hansen fik tirsdag aften et ildebefindende og måtte på hospitalet under Tivolis opsætning af 'Dirty Dancing.' Her danser han sammen med Mathilde Norholt. (Polfoto/Sebastian Buur Gunvald)
Robert Hansen fik tirsdag aften et ildebefindende og måtte på hospitalet under Tivolis opsætning af 'Dirty Dancing.' Her danser han sammen med Mathilde Norholt. (Polfoto/Sebastian Buur Gunvald)

Hjælp os: Var du til stede under forestillingen, og har du flere oplysninger om, hvad der skete? Send os en mail på 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. takst)

Skuespilleren Robert Hansen fik i aftes et ildebefindende under opførelsen af ’Dirty Dancing’ i Tivolis Koncertsal, hvor han havde en af de ledende roller sammen med blandt andet den kendte danser Silas Holst og skuespilleren Mathilde Norholt.

Robert Hansen fik ikke sit ildebefindende direkte på scenen, men det skete under første akt, og en af producerne måtte gå ud under 2. akt og fortælle, at en anden skuespiller ville overtage Robert Hansens rolle.

Tilset af læge

Robert Hansen blev tilset af forestillingens læge, og derefter kørt på hospitalet. Skuespilleren skulle dog ikke være kommet noget alvorligt til, og det hele foregik relativt udramatisk. 

– Robert Hansen har været lidt sløj hen over weekenden og i aften (i aftes, red.) fik han et ildebefindende i pausen mellem første og anden akt på vej til sin garderobe. I enighed med Robert besluttede vi at lade hans understudy, Jeff Schjerlund, spille anden akt i hans sted, siger Mikkel Rønnow, kreativ producer og fortsætter:

– Vi orienterede publikum inden starten på anden akt, og det var som sådan helt udramatisk. Vores faste læge har for en sikkerheds skyld sendt Robert til et tjek på skadestuen, hvilket er en helt normal del af vores procedure. Vi regner med, at Robert snart er klar igen.

Skærm

Mest læste i flash!