Robert Hansen gennemførte ekstremløb

Løb 20 kilometer og cyklede 60

Robert Hansen har kæmpet sig tilbage til livet. I dag gennemførte han et ekstremløb. (Arkivfoto: Philip Davali).
Robert Hansen har kæmpet sig tilbage til livet. I dag gennemførte han et ekstremløb. (Arkivfoto: Philip Davali).

Robert Hansen er en glad mand.

I april sidste år styrtede han om på scenen under ’Dirty Dancing’-forestillingen i Tivoli og fik efterfølgende brystkassen åbnet.

I dag gennemførte han et krævende løb i København.

En præstation, han er mere end tilfreds med.

'Hold nu op, hvor er jeg glad og stolt. Jeg har lige løbet 20 kilometer og cyklet 60 kilometer. Så nu kan jeg kalde mig for Powerman. Det er jo for vildt. Et kæmpe tak til min fantastiske træner, Tanja. Kunne ikke have gjort det uden hende', lød det stolt på Instagram, hvor han viste medaljen frem.

Robert Hansen stak af hjemmefra, da han var 12 år gammel. (Foto: Philip Davali) Danske kendte - 6. apr. 2016 - kl. 16:30 Robert Hansens utrygge barndom: Stak af som 12-årig

Da det sidste år viste sig, at han ikke var ramt af blot et ildebefindende, men havde en livsfarlig flænge i hovedpulsåren og derfor måtte gennemgå hjerteoperation, hvor lægerne åbnede hele hans brystkasse, havde de færreste regnet med, at han lidt over et år senere ville gennemføre et ekstremløb.

Inden kollapset på scenen var han aktiv i træningsrummet. Det ændrede den omfattende operation på. I dag er styrketræning no-go.

- Den der overbelastning skal jeg holde mig fra. Men løb og cykling og sådan noget siger de god for. Men jeg kan også mærke hele det stykke, hvor de har skåret brystkassen op. Bare jeg vender mig i sengen, kan jeg mærke det. Det kan godt knage og knække helt vildt, så det giver ret meget sig selv med styrketræningen, har han tidligere fortalt Ekstra Bladet.

Robert Hansen fortæller i et nyt program om sin kamp tilbage til det normale liv. (FOTO: Philip Davali) Danske kendte - 30. mar. 2016 - kl. 21:51 Robert Hansens kamp: Jeg ville bare løfte min søn igen

Her sagde han også:

- Jeg synes, at jeg har brugt så meget tid på at ligge og ikke kunne noget, så jeg sætter virkelig pris på at kunne røre mig nu…og måske også smide lidt af de der håndtag, der er røget på.

I dag fik han virkelig rørt sig og smidt et hav af kalorier udenbords.

Plus Robert Hansens kamp tilbage til livet: Jeg kan ikke vænne mig til lyden fra mit bryst

Mest læste i flash!
Hent flere